AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 179 ikke for intet følte han sig stærkt tiltrukken af ildfulde Personlig­ heder som Chr. Colbjørnsen og A. v. Feuerbach. Man vil have bemærket, at trods Adskillelsen fra Norge i 1814 vedblev Ørsted at arbejde med norsk Ret, og han fulgte f. Eks. interesseret Odelsrettens fortsatte Udvikling. Dette kan sammenstil­ les med, at han paa Tysk leverede en udførlig Prøvelse af det bayerske Straffelovsudkast. Han var ikke ensidig nationalt indstil- let °g vilde ikke give Afkald paa det Kulturfællesskab, hvormed han var vant til at regne. Det bliver nu Opgaven at meddele en Orientering i Ørsteds vidt­ løftige juridiske Forfatterskab, hvilket selvsagt maa ske i kortere Træk end i det Goos-Nellemann-Øllgaard’ske Værk. Hertil maa de henvises, der ønsker nøjagtig Oplysning om, hvori hans Indsats paa de forskellige Punkter skilte sig fra, hvad Forgængerne havde ydet. først og fremmest maa dog henvises til selve hans Skrifter, vor Retslitteraturs „exemplaria græca“ : nocturna versate manu, versate diurna! Først Læsningen af større Partier af disse giver Fortrolig­ hed med den Maade, hvorpaa han fordybede sig i et retligt Æmne, drøftede alle Indvendinger overfor den Opfattelse, der havde frem­ stillet sig for ham som den fornuftmæssige, fastlog en Hovedsæt­ ning og samtidig undersøgte dennes Modifikationer ved Brydningen med særlige Hensyn eller maaske endte med at bøje sig for Lovens Ord, naar de forekom ham at paabyde Fortolkeren Resignation. Den Omstændighed, at Ørsted øver sin Kunst med de gamle Lov­ bøger for sig, virker ikke fremmedgørende; Læserens Underbevidst­ hed om, at det samme Retsforhold nu mulig foreligger paa en noget anden Maade, giver tvertimod Erkendelsen af vedkommende Sæt­ ning større Vægt og fremmer Betragtningens Objektivitet. En Særstilling indtager Afh. fra 1815 om Danmarks nuværende Pengevæsen, der nærmest er af nationaløkonomisk Indhold, og som løvrigt maa ses i nøje Tilknytning til Ørsteds Deltagelse i det Kommissionsarbejde, der førte til Fdg. 5. Januar 1813. Den udkom altsaa først nogen Tid efter, da Kritiken allerede havde haft Lej- ighed til at ytre sig, og mod denne argumenteres der i Afhand­ lingen. Denne udmærker sig ved sin Ro og Klarhed. Anonymt havde Ørsted i Forvejen med Tilladelse skrevet om Forordningen. Af Litteraturfortegnelsen har det fremgaaet, at Ørsted adskillige ange maatte gribe Pennen for at drøfte enkelte Spørgsmaal, som 12 *