AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 183 deri viser sig, af Undersøgelser over, hvad der i sig er ret og fornuftmæssigt m. v., ja det Fortolkningsmiddel, som den ældre Ret frembyder, er i sig selv det naturligste og mest tilgængelige for Folket. Man maa herved sætte sig tilbage til den Tid, da den gældende Lov blev given, og ikke ved et Spring henføre den nær­ værende Tid til den, da de nu afskaffede Love var i Kraft. I det Øjeblik, Christian den Femtes Lov udkom, var de almenvigtigste Bestanddele af den ældre Ret Folket bekendt. Just den Omstæn­ dighed, at hin Lov saa meget sluttede sig til den ældre Ret, gjorde, at den let blev baade forstaaet og elsket; hvad der i samme var nyt, maatte naturligvis være det, som længst blev Folket fremmed, og hvorom de paagældende lettest kunde være uvidende eller have vildfarende Begreber. Intet var derfor naturligere, end at man da forstod Loven i muligste Overensstemmelse med den ældre Ret. Men var dette rigtigt paa den Tid, Loven udkom, saa kan Loven ikke siden forandre sin Betydning derved, at man er kommet læn­ gere tilbage fra den Tid, hvori den ældre Ret var levende i Fol­ kets Bevidsthed. Desuden er den nærværende Tids Begreber og Grundsætninger ikke absolut afsondrede fra dem, som gældte hin Tid; men disse har forplantet sig gennem de forskellige Slægt­ følger, skønt naturligvis ikke uden mangfoldig Indvirkning af nye Forestillinger, nye Forhold og nye Love. Saafremt det i sig var gørligt, at fortolke Lovene, uden Hensyn til de ved disses Stif­ telse gældende og siden uformærkt fra Slægt til Slægt overgaaede Begreber, vilde Folket vistnok finde den ny Ret, man saaledes skaffede samme, ganske fremmed; og det vilde kun lidet hjælpe, at man kunde gøre de nye Fortolkningers grammatikalske og logi­ ske Rigtighed begribelig, at man kunde bevise deres Overensstem­ melse med Retsfilosofien og med Grundsætningerne for det gavn­ lige og hensigtsmæssige.“ Dette Citat godtgør, hvilken Værdi han tillagde det historiske. Noget andet er, at han ikke havde kunnet overkomme et selvstæn­ digt Studium af Retshistorien. Han bemærker andetsteds: „løv­ rigt vilde jeg vist og hyppigere have gjort Brug af den historiske Fortolkning, dersom min Lejlighed havde været til at anstille det dybe Studium af vore trykte og utrykte ældre Love og hvad der ellers hører til omfattende Indsigt i Retshistorien, som vilde be­ høves for at udrette noget betydeligt ad denne Vej. Min Stilling