AndersSandøeØrsted

182 T I D E N T I L 1 8 3 5 vistnok ikke kan tilstedes paa Grund af den ældre Lovgivning at tillægge et Lovsted en Mening, som det ellers paa ingen Maade kunde modtage, men at derfor dog den ældre Lovgivning kan komme til at gøre Udslag mellem flere Fortolkninger, der ellers kunde gøre hinanden Fortrinnet stridigt. Men fornemmeligen byg­ ger Hr. Etatsraaden sin Mening paa den Grund, at hint Fortolk­ ningsmiddel er utilgængeligt for den almindelige Mand, som bør være i Stand til ved Hjælp af Lovene og den sunde Fornuft at skaffe sig Kundskab om sine Rettigheder og Pligter uden dertil at behøve lærde Studier, der ikke kan være hver Mands Sag. Her­ ved er nu meget at bemærke. Det synes vel at være et umiddel­ bart Bud af den naturlige Retfærdighed, at en Lov, som alle og enhver er pligtige at lyde, bør have en saadan Klarhed, at ingen kan være uvis om, hvad han har at rette sig efter. Men det gaar med denne som med flere den naturlige Retfærdigheds Fordringer (f. Eks. den at Domstolenes Kendelser bør være grundede paa en fuldkommen ubedragelig Vished angaaende det omspurgte Fak­ tum), at de formedelst de Betingelser, under hvilke de maa fuld­ byrdes, maa i Udøvelsen være underkastet betydelige Indskrænk­ ninger. Den store Rigdom af Forviklinger, som det borgerlige Liv kan give, forenet med den menneskelige Kendeevnes og Meddelel­ sesevnes Indskrænkninger samt den indskrænkede Tid og Evne, der levnes Undersaatterne til at granske i Lovene og gennemtrænge alle Retsforhold, gør det aldeles umuligt, at Lovgivningen kan yde alt, hvad man fra foranførte Synspunkt kunde fordre af samme. Det er dog et ustridigt Faktum, at Retsgranskningen er et særskilt Fag, der udkræver en Mands hele Tid, og at Borgerne i Alminde­ lighed selv de mest oplyste i ethvert Tilfælde af nogen Betyden- hed maa søge Raad hos de retslærde. Dette er endnu ikke den største Ulykke; men langt værre er det, at saavel de indsigts- fuldeste Retsforskere som de mest oplyste Domstole ofte er uvisse og uenige om, hvad der er ret. Det var vistnok at ønske, at dette kunde være anderledes; men Tingenes Natur lader sig nu engang ikke forandre. Det Fortolkningsmiddel, som historiske Data og i Særdeleshed Landets ældre Love frembyder, er i sig selv heller ikke mere utilgængeligt end det, som hentes af den hele gæl­ dende Lovgivnings indbyrdes Sammenholdning, af Betragtninger over de Begreber, Synspunkter, Grundsætninger og Hensigter, som