AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 181 givet og ikke ret vel kunde give sine Regler udtømmende Karak­ ter, saaledes at der maatte blive et stort Spillerum baade for den videnskabelige Udformning og for Retsanvendelsen. Dette Omraade, hvor han selv med saa stor Sikkerhed tegnede de retlige Ligevægts­ linier mellem Grupper og Personer, hævdede han for de juridiske Videnskabs- og Forretningsmænd, medens de naturretlig prægede Forfattere — hvortil ogsaa Hurtigkarl hørte — dels havde dækket sig bag formentlige begrebsmæssige Nødvendigheder dels holdt sig paa Afstand af Livets Mangfoldighed og derved undgaaet at vække Uro. Om L o v fo rto lk n in g findes en udførlig Fremstilling i Hdbg. I S. 292—457. Det fortjener først at fremhæves, at Ørsted i Mod­ sætning til Nørregaard og endog tildels til sin jævnaldrende, Højesteretsassessor Etatsraad Lassen (i Nyt jur. Arkiv XVI) ikke indrømmede Naturretten Plads til at udfylde Lovgivningens Huller endsige til at fortrænge de positive Love men ubetinget tog sit Udgangspunkt fra disse. Ogsaa paa et andet Punkt afveg han fra Lassen: „Den historiske Fortolkning,“ skriver han S. 329, „har Hr. Etatsraad Lassen, saa vidt vi skønner, tillagt meget for lidet Værdi. Han nægter ingenlunde, at den gældende Lovgivning staar i et saadant Forhold til den ældre, at denne afgiver den bedste Vej­ ledning til at indse, hvad Lovgiveren virkeligen har ment ved den gældende Bestemmelse; men han nægter denne Fortolkningsgrund praktisk Virkning, hvor nogen anden Fortolkning frembyder sig. Han paaberaaber sig i saa Henseende dels de Udtryk i Lovbøger­ nes Fortaler, hvorefter alle forrige Love, som ikke i de nye blev indført, blev erklærede ganske ophævede, og at Lovgiveren ej i nogen Maade vilde tillade, at, saasom de til evig Tid skulde være magtesløse og uden nogen Brug, de da enten af Parterne i nogen Rettergang maatte bruges eller af Dommeren i forefaldende Sager anses. Imidlertid erkender han, at disse Udtryk, der egentligen kun gik ud paa at betage de ældre Love den Autoritet, de hidtil havde haft som Love, ikke forbyder at gøre Brug af disse Love som Fortolkningsmidler. Dog tilføjer han, at naar disse Love paa ingen Maade maa anses, saa flyder det ligefrem heraf, at man ikke paa Grund af de i samme indeholdte Bestemmelser kan til­ lægge nogen gældende Lov en Betydning, som man ikke af andre Grunde maatte erkende. Herved maa imidlertid bemærkes, at det