AndersSandøeØrsted

194 T I D E N T I L 1 8 3 5 være sikret ved en aabenlys og i sin Form aldeles uforkastelig Handel, indgaaet med en Person, der er aldeles umistænkelig, ja vel endog har en særdeles Bemyndigelse til at handle med deslige Ting, eller om man ikke i det mindste skulde indrømme den, der havde slig Erhvervelse for sig, Adgang til at faa sine udlagte Penge igen, naar den forrige Ejer ligefuldt maatte anses berettiget til at søge Tingen tilbage fra En. Endnu mere har det for sig, at den Ejer, der ved Laan, Forvaring, Pantsætning eller paa anden Maade selv har afstaaet Tingens Besiddelse til en anden, maa lade sig nøje med Regres til sin Medkontrahent, saafremt denne har misbrugt den ham viste Tillid ved at afhænde eller pantsætte Tingen til tredje Mand. Alle disse Indskrænkninger i Ejendomsretten findes og hjemlede i adskillige Folks ældre og nyere Love.“ Det er Hen­ synet til den borgerlige Samhandels Betryggelse, som han gør gæl­ dende altsaa ogsaa de indirekte interesseredes Interesse i, at deres objektivt behørige Erhvervelser kan forbindes med Følelsen af Tryghed. I Afh. om Grundsætningerne for det dansk-norske H ypotekvæ sen sammenholdt med fremmede Staters udtaler han fra samme Syns­ punkter Betænkelighed ved at give Adgang til Underpant i Løsøre: „Men, saafremt det tillades at give Hypotek i deslige Gods, kan en Mands samtlige Ejendele, naar almindeligt Pant hjemles endog de tilkommende, forsikres en enkelt Kreditor. I saadanne Tilfælde bli­ ver der sjældent noget tilovers for de øvrige Kreditorer dem und­ tagne som Lovene har privilegeret fremfor deslige Pant. Naar Lovene saaledes som hos os hjemler en uindskrænket Vindikations­ ret, saa bliver og slig Hypotecering ikke lidet betænkelig for Sik­ kerheden i Erhvervelsen af rørlige Ting. Det Gods, som er givet en Kreditor til Underpant, maa nemlig Panthaveren, hvis Pantsætteren har afhændet samme eller givet det i haandfaaet Pant, kunne søge tilbage fra den troskyldige Besidder, forsaavidt det til Dækningen af hans Fordring behøves. Det er derhos kun tilsyneladende, at Pantebrevets Indførelse i Pantebogen sætter tredje Mand i Stand til at tage sig vare for saadan Skade. Det daglige Livs Tarv til­ steder ingenlunde, at man ved at tilforhandle sig en eller anden rørlig Ting gaar til Pantebogen for at erholde Kundskab om, hvor­ vidt Sælgeren maatte have pantsat samme. Men derhos kan Pante- registrene aldrig være saa sikre og oplysende i Henseende til slige