AndersSandøeØrsted

196 T I D E N T I L 1 8 3 5 skylning og Fraskylning ved Havet forøger og formindsker Land­ arealet. Anvendelse af fremmede Materialer til Bygning paa egen Grund omtaltes ikke af de ældre Forfattere. Ørsted udelukkede her Vindikation, naar Udtagning ikke kunde foregaa uden Ødelæggelse, og det selv overfor den svigagtigt handlende, men tilstod en Pante­ ret for Tingens Værdi som Bestanddel. Ved Saaning med fremmed Sæd opstaar Ejendomsret for Grundejeren med Erstatningspligt uden Pant overfor Sædens Ejer. Ved Sammenføjning af Ting eller Omdannelse af en Ting til en ny Ting omdannes Vindikationsretten hvis Gennemførelsen vilde være skadelig for Tingen, til en lov­ bestemt Ret i Tingen for den Værdi, der er tilbage. Ved Bygning med egne Materialer paa fremmed Grund antager Ørsted efter Sagens Natur, at der, naar den byggende sad paa Ejendommen i god Tro og med formel Adkomst, maa tilkomme ham et Godtgørel­ seskrav for Værdiforøgelsen, og ved ringe Arealoverskridelse an­ tager han, at Ejeren af en større Husbygning tør tilegne sig Grun­ den mod Godtgørelse. Samme Grundsætning anlægger han paa Saaning og Plantning paa anden Mands Grund, jfr. Hdbg. IV, S. 280 fif. Ogsaa i sin Udvikling af E jen d om sretten s O vergang ved Over­ dragelse a f T in g træder Ørsted i Modsætning til sine Forgængere. Nørregaard og Hurtigkarl var gaaet ud fra den naturretlige Sæt­ ning, at den blotte Kontrakt var tilstrækkelig, men støttende sig paa Analogien af Haandpant og paa, at den ved faste Ejendomme nød­ vendige Skødning var at opfatte som en symbolsk Overlevering, ansaa de det for positiv Ret, at der ogsaa ved Løsøreoverdragelse maatte kræves Overlevering. Disse Grunde kunde Ørsted ikke lade gælde, men derfor turde han dog ikke anse selve Læren for ior- kastelig. At den, der har kontraheret Køb af en Ting, blot derved skulde kunne vindicere fra denv der derpaa i god Tro havde kon­ traheret med Sælgeren, kunde han ifølge sine almindelige Syns­ punkter ikke uden videre antage. Dette sker først, naar den forrige Ejer „foruden selve Kontrakten har foretaget sig en Handling, hvorved han fuldender Tingens Afstaaelse og bringer Tingen ind under Medkontrahentens Raadighed. Det kan saa meget mindre antages, at Tingen allerede ved Kontrakten fuldstændigen gaar over i Køberens Ejendom, som dennes ved Kontrakten erhvervede Ret ordentligvis er betinget af Købesummens Betaling. Forinden denne

I