AndersSandøeØrsted

2 0 0 T I D E N T I L 1 8 3 5 de Ting, hvorunder Godset fandtes, men Pantsætterens Hjemting. Den af de ældre Forfattere antagne ubegrænsede Udløsningsret indskrænker Ørsted til det Tilfælde, at nogen Panthaver er ved at søge Fyldestgørelse i Pantet. Han antager, at der overfor se­ kundære Prioriteter tilkommer Ejeren en Ombytningsret, men at der ellers normalt er Oprykningsret. Mellem de lovbestemte Pante­ rettigheder, for hvis Vedkommende han i det hele forbedrede Sy­ stemet, opfører han ogsaa Tilbageholdelsesretten og gennemgaar de forskellige Tilfælde, hvori en saadan maa anerkendes. De ob lig a to riske R e tsfo rh o ld — „Rettighederne til Tingen“ — naaede for Størstedelen først i Haandbogens 5. og 6. Bind, altsaa ved Slutningen af Ørsteds Forfatterskab, at blive underkastet hans Behandling, hvilket iøvrigt ogsaa gælder væsentlige Dele af Tings­ retten. Foruden i Formularbogen havde enkelte Æmner som nego- tiorum gestio, Skadeserstatning, Eftertryk og Tilbagesøgningsret dog været Genstand for særskilte Afhandlinger. Hverken Nørre- gaard eller Hurtigkarl hvade været kritiske med Hensyn til Over­ førelse til dansk Ret af romerretlige Sætninger, og ogsaa iøvrigt var Ørsted selvfølgelig i Kontraktslærens almindelige Del i Stand til at uddybe deres Fremstillinger. Enig med Hurtigkarl var han i, at det blotte L ø fte var bindende under Betingelse af, at Mod­ tageren vilde have Giveren bundet. Med Hensyn til Tvang var han ikke enig i at kræve voldsom Tvang, men blot ulovlig Tvang af tilstrækkelig Styrke. Forsømmelse af Vedersigelse til Tinge kunde ifølge ham kun bevirke Tab af Adgang til Edsaflæggelse, ikke af den materielle Ret. Grunden til Ugyldigheden af den ved Med­ kontrahentens Svig fremkaldte Kontrakt saa han ikke i mang­ lende Samtykke men i et retstridigt Forhold, der forpligtede til Erstatning. De ældre Forfattere antog derhos Ugyldighed, naar Kontrakten var indgaaet paa Grund af en uovervindelig Vild­ farelse i Henseende til Gerningen (error facti). Her bemærker Ørsted, 5. Bd. S. 103: „Det er enhver af Kontrahenternes Sag at se sig for og skaffe sig behørig Kundskab om de Omstændigheder, som kan have Indflydelse paa, hvad han foretager sig. Hvilke Forestillinger om den kontraherede Genstand og de samme ved­ kommende Forhold han maatte gøre sig, er slet ikke Medkontra­ hentens Sag, saalænge denne ikke har meddelt ham disse Fore­ stillinger eller gjort sine Rettigheder betingede af sammes Rig