AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 3 5 219 let. Ved vel beregnede og strængt paaagtede Straffetrusler var det, man skulde bringe (udvortes) Ret og Retfærdighed til at bygge og bo i Landet, om end alle gode Følelser var drevne i Landflygtighed. Feuerbach var en af de Granskere, der mægtigst var grebet af hin Tanke om en aldeles afsondret og for sig be- staaende udvortes Ret; og det kunde ikke undgaa hans skarpe Blik, at Retslæren, saa meget den end brammede af den Selv­ stændighed, den havde erhvervet ved de senere Bearbejdelser, dog ikke endnu havde revet sig løs af Sædelærens Lænker. I sine tid­ ligste Arbejder søgte denne skarpsindige Tænker aldeles uafhæn­ gig af Fichtes omtrent samtidige vist nok mere omfattende, dy­ bere øste og videre udførte Forsøg at give hin Videnskab den Selvstændighed, hvorefter den i saa mange Aar forgæves havde bestræbt sig. Kort efter kastede han sig med sin hele videnskabe­ lige Kraft og Kækhed paa Kriminalretten, og hans Maal var da at give denne Videnskab den Renhed, Selvstændighed og udvortes Fasthed, der hidtil manglede samme. I denne Aandsretning inde­ holdes Grunden til, at han aldeles forviste Frihedsbegrebet fra Straffelovgivningen, at han ikke blot afsondrede den juridiske Tilregnelse fra den moralske men endog mellem disse fandt de mest skærende Modsætninger, at han krævede en saadan Bestemt­ hed i Straffelovene, at der lidet eller intet skulde komme an paa Dommernes Retsindighed . . . Saaledes som det Feuerbachske System i min Fremstilling er blevet modificeret, vil det næppe kunne anses gendrevet ved de Indvendinger der er gjort mod samme. I Særdeleshed tror jeg og, at hvad sandt og rigtigt, der ligger til Grund for de nyeste Angreb paa dette Systems Aand, derved maa bortfalde. Maaske vil man imidlertid bebrejde mig Synkretisme, Akkomodation og deslige; men saadanne Benævnelser indeholder endnu intet Bevis for Inkonsekvens. Derimod holder jeg mig sikker for, at man ikke mod mig som mod Feuerbach vil komme frem med det be­ kendte Mundheld: det kan være ret i Teorien men duer ikke for Praksis, en Sentens, der kan have sin gode Betydning, naar den betragtes som en Advarsel imod at sætte sindrige og med Grun- digheds Præg fremtrædende men ikke endnu tilstrækkelig prøvede Teorier i Udøvelse, men misbruges naar den forstaas, som om der virkelig var Forskel mellem den sande Teori og den rigtige