AndersSandøeØrsted

224 T I D E N T I L 1 8 3 5 der Borgeren sig til disse Domstole, selv naar han efter den højeste Regerings umiddelbare Befaling anklages, og han er vis paa at findes sagesløs hjem, dersom han er uskyldig. Vel var det i den Tid, da den franske Revolution havde beruset vore Skriben­ ter, Mode at føre Klage over, at de Domstole, der skulde kende mellem Regeringen og de Undersaatter, som sigtedes for at have fornærmet samme, var med Hud og Haar afhængige af det ene Parti; ligesom man ikke sjeldent hørte, at de i Sager angaaende Trykkefrihedens Misbrug — thi disse laa dem naturligvis nær­ mest paa Hjærtet — afsagte Domme bar Præg af denne Afhæn­ gighed. Enhver der, nu Rusen er forbi, vil gøre sig bekendt med nogen af de Sager, som disse Besværinger havde Hensyn til, vil finde, at Dommerne, hvis de ikke stundom har været mildere end Lovene, aldrig har været haardere end disse, og een af dem, der skreg mest og ved sin Formastelse omsider tildrog sig efter Høje­ sterets Dom Straf af Landsforvisning2), har siden i en modnere Alder aldeles afsondret fra sit Fædreneland offentlig bevidnet denne øverste Domstols almindelig erkendte Billighed og Uafhæn­ gighed (Malthe Conrad Bruun, i sit geografiske Værk). Resul­ tatet var altsaa, at Ørsted efter omhyggelig Prøvelse af Edsvorne- institutet forkastede det, idet han manglede Tillid til de Edsvor­ nes Evne til at træffe vigtige Afgørelser. I sin strafferetlige Prøve­ forelæsning (Minerva, 1800 S. 294) havde han iøvrigt ganske kort anbefalet det engelske System med Mænd af den anklagedes Lige til at afgøre Faktum. I en Recension fra 1820 af et lignende Skrift af Mittermaier, Jur. Tidskr. I S. 273, omtales den livlige Diskussion, der knyt­ tede sig til, om Institutionen skulde opretholdes i Rhinprovin- serne efter deres Tilbagevenden til tysk Ret. Forf. er Tilhænger af In kv isitio n ssystem et men foreslaar det forbedret ved Tilføjelse af en offentlig Forhandling, hvorunder nye Afhøringer skulde finde Sted. Herved vilde der dog efter Ørsteds Mening kun være lidet vundet. „Saa meget der end kan ivres mod den List eller Haardhed, hvorved den anklagede ofte bringes til Bekendelse, maa man dog indrømme, at man, hvis man vil give Slip paa dette Bevismiddel, enten maa indføre en almindelig Strafløshed eller som i England tage til Takke med meget svage Beviser [eet Vid­ nes Udsigende som fuldt Bevis (N o te)]. Dette vilde vistnok sætte