AndersSandøeØrsted

2 2 6 T I D E N T I L 1 8 3 5 I denne Sammenhæng kan nævnes en 145 Sider stor kritisk An­ meldelse af Feuerbachs Betragtninger over O ffe n tlig h e d og M und t­ lig h ed i Retsplejen (Jur. Tidskr. V 1822); de er holdt i ret stor Almindelighed og omfatter borgerlige saavelsom Straffesager. Vi forlader Ørsteds Recensioner og gaar over til hans selvstæn­ dige Fremstillinger. Blandt disse skal først nævnes hans straffe- processuelle B idrag. Jævnsides med C. F. Lassen fik han aner­ kendt de herhenhørende Bevisreglers Selvstændighed, saasom at „Tilstaaelse“ kun gælder med Hensyn til det, den Tiltalte har personlig Kundskab om, og at det i uhjemlet Besiddelse af Koster liggende Tyvsbevis kan afkræftes ved Tilvejebringelse af nogen­ lunde begrundet Formodning for hans Foregivendes Rigtighed. Ofte udtrykker han Betænkelighed ved at domfælde paa det en­ kelte Indicium, der her foreligger, men iøvrigt traadte han i Skran­ ken for at dømme paa Indicier, hvortil han fandt Hjemmel i Fdg. om Inkvisitionskommissionen af 30. Dec. 1771 § 10 (Bevis ved Omstændighedernes Rimelighed). Med Hensyn til Betingelserne for i Straffesager at anvende V aretæ gtsfæ ng sel polemiserede han med Hurtigkarl, der kun i Bødesager vilde aabne Adgang til at slippe herfor mod Kavtion. Han forbeholder Myndighederne en betydelig Frihed ved Afgørel­ sen af, om Fængsling skal ske, om den kan afværges ved Pant eller Kavtion og (med nogen Tvivl) ved Fastsættelsen af Størrel­ sen af den Sum, der forlanges stillet, jfr. Hdbg. VI S. 373 ff. Afh. om G rund reglerne fo r S tra ffe lo v g iv n in g e n fra 1817 er Ør­ steds almindelige strafferetlige Hovedværk; i Erkendelse heraf udsendte han det Aaret efter paa Tysk. I Modsætning til Lære­ bogsindledningen gaar det ikke særlig ind paa den positive dan­ ske Ret. Det indeholder Udviklinger efter Forholdets Natur og leverer et Overblik saavel over forskellige Lovgivninger som over Litteraturen. Der fremkommer derved en særdeles smuk afrundet Fremstilling. Forf .s almindelige Syn paa Straffens Formaal er uforandret dette, at Lovens Trusel og, naar den svigter, Straffen skal afholde den onde Vilje eller Skødesløsheden fra at give sig Udslag i Handling. Ved Omtalen af nysnævnte Forarbejde foran S. 117 ff. er der allerede gjort Rede for, hvilke Standpunkter han kom til i en Række Hovedspørgsmaal. Det vilde derfor føre til Gentagelse og blive for bredt at gennemgaa Skriftet, og der er