AndersSandøeØrsted

250 T I D E N T I L 1 8 4 8 Et større Lovarbejde paa Ejendomsrettens Omraade fremkom ved Anordn. 29. Juli 1846 indeholdende nogle nærmere Bestemmelser angaaende Vands Afledning eller Afbenyttelse til Jordens Forbed­ ring (Ny K. T. S. 738 ff.). Bestemmelserne om Selvejerbønders Testationsret modtog et Til­ læg ved PI. 17. Marts 1847, der aabnede Adgang til at konfirmere Testamenter til Fordel for den indsatte Gaardarvings overlevende Ægtefælle. Den skyldtes derom i de jyske Stænder fremsatte Ønsker, jfr. Ny K. T. S. 193 ff. Endnu kan her nævnes PI. 21. April 1847 om Kontrakter, hvor­ ved Brugen af Parceller af Landejendomme overdrages for et sær­ deles langt Tidsrum. Overfor en udbredt Tilbøjelighed til at tilside­ sætte Udstykningslovgivningen ved at overdrage Dele af Landejen­ domme til Brug undertiden i flere Hundrede Aar bestemmer dette Lovbud, at 50 Aar er Grænsen for den Brug, der kan tinglæses uden at lovlig Fraskillelse er sket, jfr. Ny K. T. S. 407. De nu gennemgaaede Lovarbejder viser, at der i Enevældens sid­ ste Decennier udfoldedes en ihærdig Virksomhed for at bringe den ældre Enevældes Retsordning i en tidssvarende Skikkelse, hvorved man dog ikke hverken fra Kongemagtens eller de raadgivende Bor­ geres Side forstod noget fra det bestaaende meget vidt forskelligt. I stort Omfang havde Ørsted været Lovforfatter. Kollegialtidendes Redegørelser for Lovgivningsmotiverne, der gives under omhygge­ lig Prøvelse af de af Stænderne fremsatte Anskuelser, viser en Arbejdsmaade af tilsvarende Art som hans forfattermæssige Drøf­ telse af pro og contra i en Afhandling. Greb han saa Pennen for at forme selve Lovgiverordene, hvilket skete i den nedarvede Form med Præmisser til Lovstykket og begründende Bemærkninger inde i selve dette, gav han derimod Udtryk for et taget Standpunkt, og det blev gjort med en Fasthed, Omsigt og Simpelhed i Formen, der fyldestgjorde selv hans egne store Fordringer til Lovredaktionen. Naturligvis bragte hans Stilling som Generalprokurør og ialtfald som Kommissarius ham til at beskæftige sig indgaaende med mange andre betydelige Love end de ovennævnte, og der vilde kunne sam­ les endnu flere Træk til hans Karakteristik ved at lytte til hans Udtalelser herom i Stænderforsamlingerne, hvorved dog den Om­ stændighed ikke maatte glemmes, at han som Embedsmand ikke kunde udtale sig med samme Frihed som i sine Afhandlinger. I den