AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 4 8 251 Henseende kunde f. Eks. henvises til de forskellige Kommunallove eller til de under 8. Juli 1840 udkomne Fdg.r om Oppebørsels- og Regnskabsvæsenet, Frugterne af en allerede i 1824 nedsat Kom­ mission, hvoraf han var Medlem. Men en Begrænsning er nødven­ dig, da det ikke er Opgaven at meddele alt om Ørsted og endnu mindre at vurdere hans Gerning i alle Relationer. Samarbejdet med Stænderne havde ikke lettet de rent praktiske Arbejdsmetoder i Kancelliet. Om de i Fyrrerne verserende Trykke­ frihedssager udtaler L. Koch S. 173: „De Aktstykker, der her er benyttede, er et paafaldende Eksempel paa, i hvilken Grad Sager­ nes Behandling paa den Tid svulmede op til en utrolig Vidtløftig­ hed. En Betænkning fra Stænderne eller en Forestilling fra Kancel­ liet er en tyk Bog, og prøver man saa paa at hjælpe sig ved at nøjes med de Uddrag, der til forskelligt Brug gjordes af dem, er disse Hæfter paa mange Ark. Nogen Skyld heri har Stænderinsti­ tutionen; de talrige og gentagne Behandlinger af Sagerne i forskel­ lige Forsamlinger skulde ikke hjælpe til, at det i Forvejen tunge Statsmaskineri kom til at gaa lettere. Men det vil heller ikke kunne nægtes, at den Samvittighedsfuldhed, hvormed Sagerne behandle­ des i Kancelliet, var udartet til en Vidtløftighed, hvori Klarheden og Anskueligheden drukner. Dette gælder ikke mindst de af Ørsted affattede Aktstykker; man faar ofte det Indtryk, at de vilde have være dobbelt saa overbevisende, hvis de kun havde været halvt saa lange“. I Betragtning af Utydeligheden af Ørsteds fine Hurtigskrift er det dog maaske heldigt, at ikke ethvert Ord deraf behøver at for- staas. Ørsted roste sig af sit skarpe og hurtige Øje ved Læsning, og han arbejdede og skrev sikkert ogsaa hurtigt, men Metoden med den skriftlige Votering indenfor et Kollegium af 4— 5 Deputerede og en Præsident, hvis samlede Forestilling forelagdes Kongen, maatte føre til Langsomhed og Omstændelighed. Det modsatte Sy­ stem, nemlig det ministerielle, der for Kancelliets Vedkommende vilde betyde, at de Deputerede kun passede hver sit Departement og hver for sig refererede dettes Sager til Præsidenten, der alene skulde udtale sig overfor Kongen, meldte sig i disse Aar med stærke Henstillinger om at forlade Kollegialsystemet. Det viste sig, at Ørsted var stemt for at blive ved dette. I Viborg Stænderne fremsatte Oberst Brock i 1838 Forslag til Andragende om, at der i Stedet for den kollegiale Regeringsform

Made with