AndersSandøeØrsted

252 T I D E N T I L 1 8 4 8 maatte indføres en Departemental-Bestyrelse. Hans Materiale til Be­ grundelsen var hentet fra Norge, og en Hovedgrund for ham var, at Administrationen burde gøres billigere ved at spare Arbejds­ kraft. Blandt hans Indstillingspunkter var ogsaa dette, at Under­ visningsvæsenet tilligemed Styrelsen af de gejstlige Anliggender skulde udsondres fra Justitsvæsenet (Danske Kancelli). Der var dog overvejende Stemning mod at anvende Stændernes knap tilmaalte Tid til dette Anliggende, og det vedtoges derfor ikke at nedsætte nogen Komité desangaaende, jfr. Forhdlgr. 1838 I. S. 645—68. Ørsted paapegede, at hvor Systemet findes, maa der gives Ministeren større Indflydelse paa Besættelsen af de ham underlagte admini­ strative Embedsmænd, hvorved der opstaar Lejlighed til Vilkaar- lighed og Myndighedsmisbrug. Han bestred, at et Systemskifte vilde have de formodede finansielle Fordele, selv om han ikke vilde benægte, at der kunde iværksættes besparende Forandringer i vore Kollegier. Men hans Hovedbetragtning var, at under en uindskræn­ ket monarkisk Forfatning, hvori Ministrene altsaa kun er ansvar­ lige overfor Kongen, er den kollegiale Btstyrelsesmaade den for Borgernes Rettigheder og Velfærd mest betryggende. Med det Er­ faringsmateriale, Enevælden havde skabt, senest Frederik VI’s Sty­ relse før 1814, var dette uimodsigeligt, men paa Stænderomraadet kunde der vel siges nu at være rejst et Bolværk. Hvad angaar Skole­ væsenets Ressortforhold hævdede han, at Almueundervisningen havde saa meget Berøring med Kancelliets øvrige Virkekreds, og at den ved Skoletvangen og det økonomiske Grundlag var saa for­ skellig fra den højere Undervisning, der sorterede under Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler, at Forbindelsen var naturlig. I Modsætning hertil havde en til Finansvæsenets Ordning nedsat Kommission (Collin) af 1836 derimod været tilbøjelig til at gøre det nye System anvendeligt, men Sagen løb dog ud i Sandet. Under Christian VIII, der interesserede sig for Reformen, blev imidlertid Finansforvaltningen omdannet efter disse Linier, og der var ogsaa Tilbøjelighed dertil i Tyske Kancelli, der styrede Justits- og Politi­ væsen, Kommunalvæsen og Kirke- og Undervisningsvæsen i begge Hertugdømmer. Danske Kancelli, hvis Omraade var et tilsvarende for Kongeriget, forholdt sig for sit Vedkommende ganske afvisende, da Kongen den 22. Juli 1847 fremkom med Forslag om et nyt stort Kollegium efter Ophævelse af de bestaaende, idet Stemann hæv