AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 4 8 253 dede, at Forudsætningen herfor maatte være Ansvarlighed overfor en anden end Kongen. 6) Angaaende Spørgsmaalet om Skolevæse­ nets Udsondring henvises til det foran S. 126 meddelte om Ørsteds Fremstilling i 1846 af Skolesagen og dens Forløb. I Liv III S. 176 tilføjer han den Oplysning, at naar Christian VIII opgav sit Ønske om Udsondringen, hang det rimeligvis sammen med, at han havde udset Ørsted til Leder af det nye Kollegium, men at denne bestemt havde ytret sig mod Planen til Sorø Akademis Omdannelse (til Grundtvigsk Højskole). Hvad Forfatningssagen angaar, blev der i 1842 gjort Tilløb til Indførelse af Stænderkomiteer, der kunde fungere i Mellemrum­ mene mellem Stændermøderne og eventuelt for hele Staten, men den fornødne Samstemmen kunde efter Forslagets Forelæggelse ikke opnaas, og derefter hvilede Sagen under Christian VIII. Om­ kring denne Tid gjorde Ørsted en ny Indsats i Litteraturen, nem­ lig gennem de i Note 9 foran S. 137 anførte anonyme Blad- og Tids­ skriftartikler af politisk Indhold. „Det var overalt i Christian VIIFs første Regeringsaar ikke sjældent,“ skriver h a n 7), „at jeg be­ nyttede de Tidsskrifter, hvori Anonymitet lovlig kunde finde Sted, til at bekæmpe nogle af de vildfarende Forestillinger og Bedømmel­ ser af vore offentlige Forhold, som Pressen udbredte. Men der var ved slige enkelte Artikler lidet at udrette mod et Blad, som daglig førte Ordet, og som var vel øvet i at bruge det efter sine Hensig­ ter, medens det var forgæves at vente nogen Medvirkning fra andre kyndige. Senere hørte jeg op dermed blandt andet, fordi jeg med Hensyn til andre i den Berlingske Tidende optagne Bidrag ikke fandt det passende at benytte dette Blad . . . løvrigt var mit Forfat­ terskab til slige Arbejder ingen Hemmelighed; herom var det mig ikke om at gøre, men efter min Stilling vilde det ikke været pas­ sende at træde frem under Navn.“ Hans Anmeldelse af Munch- Ræders Bog om den norske Statsforfatning indledes med en lang Imødegaaelse af Fremskridtsbevægelsers Ensidighed, og her var jo netop Slagmarken for ham og de liberale. Han vilde og kunde ikke tabe af Syne, at Helheden ubetinget maatte bevares, de liberale vil­ de fremfor alt over i nye nationale og forfatningsmæssige Tilstande. Han fortrak at blive staaende, naar man ved at flytte Foden kunde miste Ligevægten, de andre vilde fremfor alt gøre et langt Skridt fremad. Idet han udførlig drøfter den norske Grundlov, fremhæver