AndersSandøeØrsted

254 T I D E N T I L 1 8 4 8 han, at den ligesom andre Forfatninger ikke kan nøjes med de juridiske Garantier men tillige behøver de i Borgernes Retsfølelse liggende moralske. Dette var jo en af hans Grundtanker, og han bebrejder de liberale, at de tror at have sikret Udviklingen ved Gennemførelsen af visse forfatningsmæssige Regler, naar det hele kommer an paa, hvorledes disse bliver fortolket og anvendt. Na­ turligvis har han stadig ogsaa danske Forhold for Øje, og herom samler han sine Betragtninger i følgende Appel til Taalmodigheden: „Har nu 180 Aars Erfaring vist, at Danmarks Konger stedse har brugt den ubundne Magt, som vore Fædre overleverede dem, med Retfærdighed og Mildhed; har Lov og Ret, haandhævet gennem Domstole, hvis Selvstændighed igennem flere Menneskealdre har været almindelig erkendt, staaet aaben for enhver, ligesaafuldt som i de Stater man kalder frie; har den individuelle Frihed ikke været mere bunden end i hine andre Stater; udmærker selv den Lov­ bog, der udkom kort efter Enevældens Indførelse, sig ved en Er­ kendelse af Grundsætninger for borgerlig Frihed og Lighed for Lovene, hvorved den paa flere Maader overtræffer de Love, som mere end et helt Aarhundrede senere er komne frem i andre op­ lyste Stater; har vore suveræne Konger ved flere store Reformer i den liberale Retning gaaet forud for mange andre Stater og jævn­ lig forud for den offentlige Mening i Landet; og har alt dette vist sig til Tider, da den offentlige Mening hverken havde den indvortes Styrke eller saa kraftige Organer som nu: hvorfor skulde man da med ængstelig Utaalmodighed begære en anden Forfatning?“ Overfor Tuteins Afhandling i Schouws „Dansk Ugeskrift“ frem­ hæver han, at den liberale Bevægelse ikke giver Bidrag til at klare de med Gennemførelsen af en Konstitution forbundne Van­ skeligheder, og at den skærper disse Vanskeligheder ved at fore­ trække den ultrademokratiske norske Grundlov, hvorved Spændin­ gen overfor Hertugdømmerne maa forøges. Til en saadan Udvikling mangler der endnu i Befolkningen den fornødne Dannelse. Dette sidste kommer ogsaa stærkt frem i Anmeldelsen af Orla Lehmanns Højesteretstale i den Sag, der var rejst imod ham for en Tale paa Falster. Bønderne, hævder Ørsted, mangler Evne til „sammen­ hængende Tænkning“ over offentlige Forhold. Artiklerne i Berlingske Tidende om Monarkiets internationale Statsforhold polemiserede mod Bladet Fædrelandet, der havde