AndersSandøeØrsted

T I D E N T I L 1 8 4 8 255 hævdet, at Holsten ved i 1815 at gaa ind i det tyske Forbund var blevet udskilt af den danske Stat. Han angriber, at Bladet med Tilfredshed synes at regne med en Adskillelse fra Holsten som Følge af en Forskel i dette Hertugdømmes og det øvrige Mo­ narkis Arvefølge, idet dette vilde betyde en Lamhed og Svæk­ kelse for den øvrige Stat. Han afviser Tanken om en skandinavisk Føderation. Han hævder, at Slesvig trods Genforeningen i 1720 er en særlig Del af Danmark med særlig Lovgivning, Administra­ tion, Retspleje, Mønt og Toldgrænse. Paa disse Omraader havde det Fællesskab med Holsten, og hvad mere var, det saa selv heri Vilkaaret for sin Velstand og Fremvækst. Det var derfor ugørligt i disse Henseender at knytte Slesvig nærmere til Danmark og sam­ tidig at skille det fra Holsten, hvorimod det var ønskeligt, at begge Hertugdømmer kunde nærmes til Danmark, at Toldgrænsen kunde hæves og det danske Sprog hævdes, hvor det var vedligeholdt som Kirke- og Skolesprog og nu ogsaa skulde være Forretnings­ sprog711). Men alt dette lod sig bedre sætte igennem, naar Frygt for Undertrykkelse eller for Adskillelse afløstes af indbyrdes Ag­ telse, Kærlighed og Tillid. Han imødegik trolig Bladets Forsøg paa at ræsonnere sig bort fra den haarde Virkelighed. Sine skarpeste Modstandere i Pressen havde han i Bladene Fæ­ drelandet og Københavnsposten. Tonen var her affejende, man øn­ skede ham fra den Side helst betragtet som en Fortidslevning. Nu i Begyndelsen af Fyrrerne kølnedes hans personlige Forbin­ delse med mange politiske Venner som H. N. Clausen og Schouw. Opinionen stillede ham ikke længere paa den centrale Plads som i Begyndelsen af Stændertiden, man saa ham nu kun som „Kon­ gens Mand“ og mente sig berettiget til at anse sig for skuffet og svigtet af ham. Det var dog ikke Ørsteds Skyld, at der ikke kom noget ud af de i 1844 gjorte Tilløb til en Forbedring af Trykkefrihedslov­ givningen navnlig saaledes, at Forbudet mod i Bladene at meddele politiske Efterretninger kunde bortfalde, jfr. L. Koch S. 166 ff. Forslaget naaede kun at blive behandlet i Roskilde, men var dog blevet forelagt i Viborg. Ørsted var blandt dem, der raadede til paa dette Grundlag at give Loven, men Stemanns Modstand og andres Betænkelighed førte til, at den først i næste Samling i 1846 skulde behandles i Viborg. Inden Kancelliet derpaa havde faaet

Made with