AndersSandøeØrsted

26 0 T I D E N E F T E R 1 8 4 8 nentens særlige Tilfredsstillelse ved at samle Opmærksomheden om sig, idet han udvikler sin Opposition; han trættede sine Til­ hørere ved sine omstændelige Udviklinger af Grunde og Mod­ grunde,, hans Stemme var for svag til at fylde Salen, og han tog Ordet tidlig og silde; Fortegnelsen over hans Repliker i Grund­ lovssagen er den længste næstefter Hovedordføreren Kriegers. Hans parlamentariske Form var jo uddannet i hans Egenskab af Kommissarius; nu havde han større Frihed til at udtale sin per­ sonlige Mening, men Ensidighedens Effektmidler kunde han ikke tilegne sig. Vi kender i alt dette Ørsted igen fra hans Skrifter især de polemiske, fra hans Dommervoteringer og fra hans Bryd­ ninger med de andre Deputerede i Kancelliet, hvor han saa ofte var i Mindretal. Typisk var Forhandlingernes Afslutning, da Ør­ sted overhovedet ikke kunde faa Ordet for at motivere sit Forslag om at udsætte Grundlovens Ikrafttræden, indtil en Repræsentation for Slesvig var hørt. Sin Begrundelse af, at han af denne Grund og formedelst Valgrettens store Udstrækning ikke kunde stemme for Grundloven, maatte han nøjes med at offentliggøre i Berling- ske Tidende. Skriftet om de forelagte Lovforslags Prøvelse udkom i Hæfter fra Februar 1849 til 12. Maj s. A. Udgivelsen blev saaledes paa­ begyndt, endnu medens Grundlovsudkastet var til Behandling i Komiteen, og Ørsted kun havde haft Lejlighed til at udtale sig indenfor en „mindre Kreds, hvori han havde været indlemmet til foreløbig Overvejelse af Sagerne“ . Indtrykkene indenfor denne hav­ de ikke gjort ham forhaabningsfuld. Altfor mange af dem, der i og for sig ønskede at modvirke de til Grund for Grundlovsudkastet liggende Anskuelser, syntes overfor den formentlig afgjorte Stem­ ning for disse Anskuelser at ville nøjes med et „Hvad kan det hjælpe?“ Dette kunde for Ørsted kun være en Grund mere til at levere sine Indlæg, hvis Hovedtendens givet maatte være at holde igen overfor det mægtige Udsving i Retning af „Frihed“ — i hans Øjne lig Retsordenens Svækkelse og Udsættelse for Fare — som Regeringens Grundlovsudkast indvarslede. Han begynder da ogsaa med at paapege, at de Krav til Valg­ retten, der indtil 1848 havde været fremført af Ordførerne for det nye — Clausen, Schouw og Monrad — , havde ligget nær ved det stænderske, og at undre sig over, at Pustet fra den franske Februar