AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8

259

kelse, og han kom snart til den Beslutning at gøre sin Virksom­ hed i Videnskabernes og Statens Tjeneste til Udgangspunkt for sine Meddelelser og dertil knytte Oplysninger og Betragtninger over de Samfundstilstande og de Regeringshandlinger, hvormed han paa sin lange Bane var kommen i Berøring eller som, uagtet han ikke havde grebet ind deri, dog havde været Genstand for hans Iagttagelse. En særlig Opgave fandt han i at berigtige den yngre Slægts mange urigtige, paa overfladisk Oplysning beroende Domme om den ældre Tids Forhold. Men da Omstændighederne ikke var gunstige for Offentliggørelser om en Del af disse Æmner tog han foreløbig fat paa Behandling af sin Ungdoms Historie og var i Sommeren 1848 allerede naaet til 1810, det Aar da han gik ud af Overretten. Dette Arbejde, der fra 1851 skulde fremkomme som „Af mit Livs og min Tids Historie“, blev imidlertid afbrudt, da Ørsted fik Opfordring til at lade sig vælge til Rigsforsamlingen, der skulde vedtage en Grundlov og en Valglov. Valgkampen, hvori han sejrede med 563 mod 206 Stemmer, fremkaldte hans Skrift „Oplysninger for Vælgerne i det tredje københavnske Distrikt i Anledning af et til dem omdelt Blad“ —• hvori han paa 16 Sider giver Oplysning om sin hidtidige Virksomhed i Forfatningsanlig­ gender og fyndigt tilbageviser Angrebene fra Casinopartiets Folk — og Forhandlingerne paa Rigsforsamlingen affødte hans „Prø­ velse af de Rigsforsamlingen forelagte Udkast til en Grundlov og til en Valglov“ (1849, 504 Sider). Da disse Forhandlinger ikke havde givet Anledning til at gaa dybere ind paa de vigtige Spørgs- maal om Hertugdømmernes Stilling, tog Ørsted dette op i Skriftet „For den danske Stats Opretholdelse i dens Helhed, en historisk statsretlig Undersøgelse“ (1850, 338 Sider). Selv om det tages i Betragtning, at Forfatteren i det væsentlige skrev ud fra sin Erin­ dring og Erfaring uden at skulle indsamle Materiale eller gøre Studier, er disse litterære Ydelser i Løbet af faa Aar dog Vidnes­ byrd om en fremragende Arbejdsevne og Virketrang. Netop disse Egenskaber eller med et Ord Nidkærheden var det, der prægede ham i den nye Rolle som Oppositionsmand mod Rege­ ringens Forslag. Han paatog sig det store Arbejde at eftervise alle Mangler, Ufuldstændigheder og Farer ved disse Forslag, og han gjorde det fra en Side, der tit ikke havde mindste Udsigt til at hævde sig ved Afstemningerne. Han havde næppe engang Oppo- 17*