AndersSandøeØrsted

262 T I D E N E F T E R 1 8 4 8 den Embedsmands Tjeneste, Regeringen ikke har Tillid til, idet det forudsættes, at Pensionen gives med Afkortning i Lønnen paa kun 1J3. Han gør opmærksom paa Manglen af et Forbehold om Be­ villingsmyndigheden og om foreløbige Love samt om Kongens Ret til at slaa Mønt. Bestemmelsen i Udkastets § 37 om Rigsdagens Rets­ beskyttelse — der ikke er fri for at lyde bombastisk (,,Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der omtaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gøi sig skyl­ dig i Højforræderi“ ) vækker hans Forundring, og han foreslaar den strøget som overflødig. „Højforræderi var et i Lovgivningen ukendt Begreb, hvorved nærmest maatte antages sigtet til crimen læ sæ m ajestatis, for hvilket Loven kun kendte Livsstraffen i de mest afskrækkende Former. Nogen begrebsmæssig Lighed mellem denne Forbrydelse og den i Udkastet omhandlede var der heller ikke. Li­ det anede han, at et Folketing nogle Aar efter skulde tiltale ham selv for Højforræderi og det endog for et Forhold en Kompe­ tenceoverskridelse i Forhold til Rigsdagen som det maatte fore­ komme umuligt at opfatte som et Attentat paa Rigsdagens Sikker­ hed og Frihed. Han ytrer Betænkelighed ved Reglen om aarlige Finanslove ud fra det Synspunkt at der gives Rigsdagen en stor Magt til Skattebevilling, en Magt der koncentrerer sig hos Folke­ tinget, idet han tænker sig Fællesbehandling i samlet Rigsdag, hvor­ ved det talstærke Folketing faar Overvægt. Nogen Udvej herfra anvises ikke, og Principet om Finanslovgivningens Bundethed ved den almindelige Lovgivning fremdrages ikke. Han kritiserer, at Ud­ kastet vilde lade Folketinget være ene om at tage Beslutning om Statsregnskabet. Bestemmelsen om, at Domstolene er berettigede til at paakende ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grænser er ifølge Ørsted „en af de meget betænkelige Artikler“ . Han erkender vel det rigtige i en Kontrol, men at overlade denne til Domstolene frygter han for vil skade Øvrighedsmyndighedens Selvstændighed. Naar der som hos os ikke findes Organer med en paa en Gang judiciel og administrativ Sammensætning, maatte det rette neutrale Organ formentlig være Rigsretten. Ved dette tilsyneladende besyn­ derlige Forslag bemærkes, at Ørsted tænker sig, at flere af disse Retsspørgsmaal maatte kunne afgøres efter en meget enkelt Fore­ læggelse uden egentlig Procedure, ligesom han regner med en Rigs