AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8 263 ret med 2 Gange 6 Dommere; hvoraf de landstingsvalgte ikke be­ høvede at være Landstingsmænd. Det støder ham særlig, at under­ ordnede lokale Domstole skal kunne korrigere et Ministerium, til hvilket der naturligt først vil være søgt Rekurs, og han frygter, at en saadan Domstol vil savne den rette Forstaaelse af Øvrighedens Stilling og Opgave, f. Eks. naar det drejer sig om Politiets Op­ træden under Opløb. Idet Forf. gaar over til ETdkastets Regler om den dømmende Magt, bemærker han, at efter hans Overbevisning bør Grundlove i Almindelighed indskrænke sig til at ordne Maaden, hvorpaa Stats­ magten skal dannes og udøves, og hvad dermed staar i nødvendig Forbindelse. „Jeg antager saaledes, at de ikke uden Nødvendig­ hed bør gøre Forandring i Landets øvrige Love eller udtale Reg­ ler, der skulde binde Hænderne paa dem, hvem Udøvelsen af den lovgivende Magt til enhver Tid tilfalder. Det er vistnok blevet Skik i Forfatningslovene at indføre adskilligt om Menneskerettigheder, Grundrettigheder, almindelige Regler for Lovgivningen o. s. v., men det forekommer mig, at dette gerne opløser sig i visse A l­ mensætninger, der uden at træde frem i deres rette Begrænsning, ingen sand Støtte indeholder for Borgernes Rettigheder, men dog let kan benyttes til tvivlsomme Fordringer, hvorved der gives An­ ledning til Splid og Spænding. Jeg antager derfor, at den største Del af Bestemmelserne i Afsnit VII enten burde bortfalde eller omdannes saaledes, at de blot kom til at indeholde Tilsagn om de deri paapegede Forholds snarlige Ordning ved Lov, uden at noget udtaltes som bindende for Lovgivningsmagten.“ Hertil var der saa meget mere Grund, som Rigsforsamlingen var sammensat paa en anden Maade end den senere i Virksomhed trædende Lov­ givningsmagt antagelig vilde blive, og Betænkningen om Af­ snit VII var først under 26. Marts afgivet af Grundlovskomiteen (Udvalget), saa at Forsamlingens Overvejelser ikke kunde faa den fornødne Grundighed. Disse Synspunkter anvender han ikke mindst paa Reglen om Retsplejens Adskillelse fra Forvaltningen, et Æmne han tidligere havde beskæftiget sig med. Han bemærker, „at de med Underdommerembederne forbundne andre Forretninger hørende til Administration, Politiopsyn m. v. giver dem Lejlighed til at skaffe dem et nøjere, mere beskueligt og praktisk Bekendt­ skab med de Forhold, der kommer under deres Paakendelse som