AndersSandøeØrsted

264 T I D E N E F T E R 1 8 4 8 Dommere, og at deres juridiske Kundskaber igen vil ved Bestyrel­ sen af deslige Forretninger i mange Maader komme dem til Nytte. Det er ikke usandsynligt, at Retsvidenskaben og dens Anvendelse vilde skille sig end mere fra Livet end det nu er Tilfældet, naar den ogsaa paa det nederste Stadium, hvor ikke den Rigdom af Tilfælde forefalder, som ved de mere udstrakte Domstole, skal haandhæves af Mænd, der har liden Berørelse med de øvrige bor­ gerlige Forhold“. Forslaget var fra Komiteens Side ikke nærmere begrundet, og man havde uden Tvivl anset Adskillelsen som en Fordring af Tiden. „Efter min Overbevisning er det ikke lidet farligt at bygge indgribende Love paa det, der giver sig Udseende af en Tidens Fordring uden nøje at prøve enten dens Berettigelse til saaledes at betegnes eller dens Hensigtsmæssighed under Hensyn til de Forhold, hvorunder Loven skal indføres.“ Lignende Betragtninger anstiller han over Forslaget om Næv­ ningers Indførelse i Misgemingssager og Sager om politiske Lov­ overtrædelser. Komiteens Bemærkninger gaar ud paa, at Inkvi­ sitionssystemet derved skulde faas afskaffet, uagtet den franske Edsvomeret, der efter det foreslaaede Omraade for Institutionen maa antages at være Forbilledet, er forbundet med en skarpt ledet inkvisitorisk Forundersøgelse. Ogsaa dette Æmne havde Ørsted tidligere behandlet, og da, som han siger, maaske mange vilde „antage, at jeg paa en gammel Bureaukrats Vis er en afsagt Fjende af et saa liberalt Institut og ikke har været i Stand til at sætte mig ind deri“, gør han Rede for sine tidligere Standpunkter overfor det, begyndende ved Prøveforelæsningen af 1799, hvori han erklæ­ rede sig for Systemet. Senere har han dog set Vanskelighederne og kan „ikke andet end have overvejende Frygt for en saa ind­ gribende Forandring. Det vilde være mig en stor Tilfredsstillelse, om der kunde lægges en Plan til Indretningens Gennemførelse, hvorved hine Vanskeligheder og Farer nogenlunde kunde afhjæl­ pes; jeg skulde sandelig ikke være den sidste, der vilde gaa ind paa hin store Forandring. Men jeg ser ikke, at der hidtil er ydet noget Bidrag til Opgavens Løsning, og denne maatte vistnok gøres til Genstand for alvorlig flersidig Overvejelse mellem flere af Lan­ dets dygtigste teoretiske og praktiske Retslærde tilligemed andre med alle Folkets Forhold fortrolige Mænd inden der antages en Grundlovsbestemmelse, der gør det til en Nødvendighed at foretage