AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8 265 en slig Hovedforandring i vor Rettergangsmaade.“ Det var den 31-aarige Professor A. F. Krieger, der var Ophavsmand til Bestem­ melsen; han skulde leve endnu i 45 Aar uden at se Grundlovskravet opfyldt, uagtet han selv en Snes Aar senere kom til at forestaa Udarbejdelsen af Planer for Gennemførelsen. Ørsted dvæler meget indgaaende ved Æmnet Nævninger, for hvilke han iøvrigt foreslaar Benævnelsen Sendemænd. Han fremhæver den pædagogiske Betyd­ ning af Lægmænds Anvendelse i Strafferetsplejen. Han indrømmer ogsaa Værdien af et Skøn, der er frigjort for de „Spidsfindigheder“, hvortil Dommeren kan være tilbøjelig. Han tænker herved paa Bevisbedømmelsen, der endnu var formbunden, hvilket bevirkede, at der endnu trods Fdg. 8. Sept. 1841 herskede altfor stor Ængste­ lighed i Brugen af Indiciebeviset. Han mente som en væsentlig Fordel i Strafferetsplejen at kunne paaregne større Hurtighed, men som en nødvendig Betingelse — og en Betingelse om hvis Opfyl­ delse han mistvivler — fremhæver han, at Nævningehvervet kun bør betroes særlig kyndige og egnede Mænd. Om Inkvisitionen be­ mærker han bl. a.: „Man kan ikke nægte, at vore Undersøgelses­ forhører, der fornemmelig gaar ud paa at fremvirke egen Til- staaelse, har noget uhyggeligt, noget som støder Følelsen, thi hvor meget man end fjerner egentlig Tvang og Svig, saa kan det dog ikke være anderledes, end at den undersøgende Dommer maa for at opnaa sit Formaal jævnlig antage en Holdning og bruge en Ad­ færd, der gaar ud fra en for den dog maaske uskyldig anklagede krænkende Forudsætning, og at han stundom ved Forstillelse og List bringer Inkvisiten til at komme frem med det, denne heller vilde skjule, eller at han søger Hensigten opnaaet ved at trætte Inkvisiten med en vidtløftig Udfritten om meget, der i og for sig ikke er væsentligt. Ogsaa benyttes personlig Arrest, hvor den maa­ ske ellers kunde undværes, for at betage den mistænkte de Lejlig­ heder, som han ellers kunde have til at ruste sig mod den under­ søgende Dommers Angreb, ligesom Inkvirenten stundom bruger Ud­ sigten til en Lettelse i Maaden, hvorpaa den arresterede holdes i Arresten, for at bringe denne til Bekendelse.“ Hvad de folkekirkelige Bestemmelser angaar, er Ørsted tilbøjelig til at holde Kirkens Formue udenfor Statens og kunde ønske dette udtrykt i Grundloven; han betoner Befolkningens næsten fuldstæn­ dige Tilslutning til dette Samfund. Reglen, at ingen paa Grund