AndersSandøeØrsted

26 6 T I D E N E F T E R 1 8 4 8 af sin Trosbekendelse kan berøves den fulde Adgang til borgerlige og politiske Rettigheder, kan han ikke tiltræde, idet han ligefrem mener, at visse Sekter ikke bør have f. Eks. politisk Valgret og Valgbarhed, og ialtfald finder, at Reglen rejser en Mængde Tvivls- maal. De forskellige andre kirkelige Regler vilde han have udskudt til Særlovgivningen om afvigende Trossamfund. Ogsaa overfor Resten af Forslagets almindelige Regler forhol­ der han sig skeptisk. Saaledes omtaler han udførlig Reglen om Anholdelse og Grundlovsforhør, som han i dens Kortfattethed fin­ der lidet fyldestgørende og af tvivlsom Værdi for Retsbeskyttelsen i Sammenligning med den bestaaende Lovgivning. Forskriften om Boligens Ukrænkelighed etc. finder han betydningsløs. Reglen om Ejendomsafstaaelse „syntes at være skrevet til Ejendomsrettens Betryggelse men turde dog være udsat for Misbrug til Skade for Ejendomssikkerheden“ . Herved sigtes til den Vaghed, der klæber ved Begrebet „Almenvellet“, og Paragraffen kunde overhovedet meget vel undværes i Grundloven. Det samme gælder Reglerne om det frie Erhverv, den lovmæssige Adgang til Understøttelse og Undervisning. Til Trykkefrihedsreglen bemærker han: „Det er over­ alt noget synderligt, hvorledes man i en Tid, da man lægger Lov­ givningen i hele Folkets Hænder, ikke tør betro dette selv at hævde dets Friheder men forudsætter, at det i Tiden kunde ønske at blive fri for disse Friheder. Skulde det kunne ske, saa ved jeg ikke, hvorfor man skulde paanøde Folket en Frihed, hvorved det selv ikke fandt sig vel.“ Lignende Synspunkter anlægges paa Reg­ lerne om Foreningsfrihed, Forsamlingsfrihed og Opløb, hvilke han tildels anser for uhensigtsmæssige. Naar det ønskes hjemlet som Grundlov, at enhver vaabenfør Mand med sin Person skal bidrage til Fædrelandets Forsvar, finder han det ogsaa uheldigt at ville binde til et saadant Princip, der, naar det tages efter Ordene, maatte medføre, at den nys ved Fdg. 12 Februar 1849 tilladte „Stil­ ling“ af en Stedfortræder eller Lodtrækning af Frinummer var grundlovstridig. Reglen om Kommunernes Selvstyre anses for over­ flødig, Reglen om de til Adel, Titel og Rang i Lovgivningen knyt­ tede Forrettigheder tiltrædes i og for sig, hvorimod Reglerne om Lens, Stamhuses og Fideikommisgodsers Oprettelse og Overgang til fri Ejendom forekommer ham af tvivlsommere Rigtighed. Reglerne om de skærpede Betingelser for Ændringer i Grund