AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8 267 loven vil Ørsted supplere med en Forskrift om, at Kongen kan gøre Indsigelse mod, at der i Rigsdagen stilles Forslag til en saa- dan Ændring. Endelig omtales det, at der var foreslaaet tilføjet en § om, at alle Love og Anordninger, der er i Strid med Grundlovens Be­ stemmelser, forsaavidt er uden Gyldighed; men at der straks af Tscherning blev gjort Indsigelse herimod ud fra det Synspunkt, at den dømmende Magt herved blev sat over den lovgivende, og som Eksempel nævnte han en af Loven beregnet Erstatning for en Ejendomsafstaaelse, der ifølge Grundloven skal erstattes fuld­ stændigt. Ørsted er ikke i Tvivl om, at Domstolene bør savne Kompetence til at prøve Lovenes Grundlovsmæssighed. Han refe­ rerer Ordførerens (Halls) Bemærkninger, at der ingen Fare er for, at de nuværende Dommere som tilhørende en ældre Tid skul­ de være særlig tilbøjelige til at ville værne om Grundloven over­ for de fra Lovgivningsmagten udgaaende Love (unægtelig en ret flad Opfattelse) og siger hertil: „Jeg tror og ganske vist, at man, naar man i sin Tid bliver saa lykkelig at se Domstolene beklædt med lutter Mænd af den nye Skole (som iøvrigt ikke hidtil har givet sig tilkende ved noget, hvori man kunde søge dens viden­ skabelige Præg) ikke kunde gøre Regning paa en saa varsom og besindig Brug af hin uhyre Myndighed, som man kan vente hos de Mænd, der for Tiden indtager Pladserne i de højere Retter. Men disse vil dog ikke være enten saa stokblinde eller saa frygt­ agtige, at de, naar de ved Landets Grundlov blev kaldt til at dømme om de tilkommende Loves Retsgyldighed, enten ikke skul­ de forstaa, hvad det er for en Opgave, der stilles dem, eller ikke turde vove at opfylde, hvad der var blevet deres Pligt.“ En Be­ stemmelse om at give Domstolene Kompetencen vilde efter Ørsted modsige alle Begreber om Statsorden og ophæve al Retssikkerhed. Hvis Bestemmelsen vinder Bifald, „saa vil det være et smukt Tegn paa den udbredte Tillid, vore Domstole nyder. Jeg skal vistnok være den sidste, der vilde svække denne Tillid, men saalænge ikke Fornuften i egen Person indtager Dommersæderne, vilde dog den sande og absolute Retfærdigheds Herredømme ikke blive sikret derved, at Borgerne blev berettigede til mod den lovgiven­ de Magts Beslutninger at indskyde sig under Domstolene. Den omtalte Tilføjelse blev iøvrigt opgivet og S. 498 drøfter Ørsted