AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8 269 af flere Anliggender saasom Statsbyrder, Toldgrænse, Sprogfor­ hold osv. Men ogsaa den Udvej at udsætte Ikrafttrædelsen for Slesvig var uheldig, da Ordningen, naar til sin Tid den fælles Forhandling kom i Gang, derved var foregrebet. Bedst vilde det derfor efter hans Mening være at lade Ikrafttrædelsen i dens Helhed hvile, til de udenrigske Forhold atter var rolige. Dette var altsaa ved Siden af Valgretsgrundlaget hans store Ankeposter mod Rigsforsamlingens Resultater; paa begge Punkter blev hans Indsigelser overhørt, men at de havde haft Bund i Virkeligheden, viste den senere Historie. Rigsforsamlingens sidste Møde afholdtes den 5. Juni, den Dag Grundloven udstedtes. Ørsteds personlige Optræden paa Møderne, der havde været i Overensstemmelse med hans Skrift, skal ikke nærmere omtales. Men han var nu inddraget i det parlamenta­ riske Liv og lod sig derfor opstille til Landstinget; efterat være faldet i Vinteren 1849 blev han indvalgt ved et Omvalg i Januar 1850, og fra da indtil Udgangen af 1854 var han aktiv Deltager i Politiken. Som et Efterslæt fulgte Rigsretssagen, der afsluttedes i Februar 1856. Resten af hans Tid tilhørte Privatlivet — men dog ikke Lediggangen, hvorom Udgivelsen af de fire Bind Erin­ dringer bærer Vidne. Opgaven for Fremstillingen i det følgende skal nu ikke være at redegøre for den herhenhørende Række af uden- og indenrigske Begivenheder. Ørsteds aktive Indgriben i dem var næppe saa stor og stod næppe i Forhold til den offi­ cielle Stilling som Premierminister, som han en Tid kom til at indtage. Hans Indsats laa deri, at han var Talsmand for Hel­ staten, saa at sige repræsenterede Systemet, men dette viser ham som Juristen mere end som Politikeren. Forholdet var snarest dette, at andre udførte det politiske Arbejde i Agitationen og paa Rigsdagen, og at den aldrende Ørsted blev sat i Spidsen som Talsmand og Repræsentant for Retningen. Nogen personlig Ær­ gerrighed følte han sikkert ikke tilfredsstillet ved at staa som Re­ geringschef i en efter Junigrundloven konstitutionelt ordnet Stat, men naar man kaldte paa ham, og han maatte mene at kunne ud­ rette noget for Staten, holdt han sig ikke tilbage. I den enevældige Stat er Monarken og Undersaatteme de to statsretlige Grundbegreber. Kongen staar i samme Forhold til enhver Del af Monarkiet; han har ikke Grund til at forsømme