AndersSandøeØrsted

270 T I D E N E F T E R 1 8 4 8 eller forfordele nogen Landsdel eller Samfundsgruppe, vil tvært­ imod lade alle sine Undersaatter nyde samme Ret og Goder, forat de kan føle sig tilfredse indenfor Helheden. Denne er det for ham et Hovedformaal at opretholde. Enevældens Bestræbelse er derfor at skabe ensartede Tilstande over hele Omraadet, Spalt­ ninger indenfor Monarkiets Befolkningsdele er ubetinget af det onde. Ørsteds Tankegang kunde ikke være nogen anden. Dertil bundede han for dybt i den gamle Tid efterat have levet med under Enevælden i to Menneskealdre. Danske, Slesvigere og Hol­ stenere burde alle være Kongens loyale Undersaatter, sammen­ knyttede ved Interessen i at udgøre en fælles Stat. Hvad Sprog- og Nationalitetsforskel angik, burde det danske vel fremdrages stærkere i Slesvig, men Modsætningen til det tyske burde løses i Fordragelighed. En Fremmedfølelse overfor Tysk kunde der ikke være Tale om for Mænd af hans Generation, for hvem tysk Aandsliv og Litteratur havde været omtrent lige saa fortrolig som den danske. Skriftet om Helstaten blev paabegyndt nogen Tid før Rigsfor­ samlingens Begyndelse og afsluttet kort efter dennes Afslutning. Efter at være bleven frigjort for Hensynet til sin Embedsstilling følte Ørsted Trang til at fremsætte sine Tanker om denne Sag, der i saa høj Grad trængte til at underkastes en rolig Undersø­ gelse i Modsætning til den rent følelsesmæssige Bedømmelse, der i saa mange Aar til hans Sorg havde virket til at skabe Usam- drægtighed mellem Statens Dele. I Tilslutning til sin Polemik med „Fædrelandet“ i 1848 gaar han imod Lysten til at udsondre Holsten. Hvis der skulde være nogen Tvivl om Arveberettigelsen for de kvindelige Linier, vil han ud fra Sagens Natur hævde, at Udfaldet af de lærde Undersøgelser herom ikke bør være afgø­ rende, men at den i Kongeriget og i hvert Fald i den forrige got­ torpske Del af Slesvig gældende Adgang for Kognaterne efter Mandsstammens Uddøen ogsaa bør anerkendes i Monarkiets øv­ rige Dele. Efter et Tilbageblik paa Stænderindretningernes Hi­ storie og Stænderforhandlingernes Forhold til den nationale Be­ vægelse, der ender med Roskilde Stænders Andragende om en kgl. Erklæring angaaende Rigets fælles Arvefølge, jfr. aabent Brev af 8. Juli 1846, fremsætter han nærmere sin Mening om den rette Ordning af Arvefølgen og i Forbindelse dermed af de

Made with