AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8 271 øvrige indbyrdes Forhold mellem Statsdelene. Naar visse Dele af Slesvig og Holsten gik til Danmark og andre fik en anden Arvefølge, vilde en utaalelig Retstilstand opstaa, iøvrigt ogsaa derved at Arvefølgen for disse sidste Dele var højst tvivlsom. Det er en ægte Ørstedsk Realitetshetragtning, naar han fortsætter: „Det vilde vistnok være en overfladisk Betragtning af Samfunds­ forholdene, dersom nogen vilde tro, at fordi Arvefølgen ikke bør antages indført for den regerende Families men for Statens Ro og Sikkerheds Skyld (efter Kants bekendte Ord, at det er Staten, der arver Monarken, og ikke denne der arver Staten), saa kunde den uden videre afskaffes, naar en senere Tid fandt, at dette vilde være til dens Gavn. Just for at kunne værne om Statens Ro og Sikkerhed, bør den i Almindelighed overholdes saaledes som den er givet, uden Hensyn til om den kan synes at være den hel- . digste eller ikke, noget som den har tilfælles med flere andre Indretninger, der udgør Hjørnestenene for den bestaaende Rets­ orden. Men her er ingen fast Arvefølge givet, og der er heller ingen, som retsgyldigen kan afgøre de mangfoldige og vanske­ lige Stridspunkter, hvortil man kommer, naar man søger Afgø­ relsen i lærde Undersøgelser over, hvad der i længst forsvundne Tider er blevet kendt at være ret. Det er allerede lidet overens­ stemmende med Rets- og Statsbegreber, at Arverettigheder i rege­ rende Huse skal have Magt til at sønderrive selve Statsforbin­ delserne; men man kan her end ikke med Tilforladelighed sige, hvilken der er den historisk retlig begrundede Arvefølge i de for­ skellige Lande eller i de Stykker, hvori de skal adskilles; og til en Ret, der hverken i sig er klar eller ved nogen dertil bemyn­ diget Dommer kan bringes til Afgørelse, kan man ikke holde sig. Det vilde saaledes kun være et tomt Skyggebillede af Ret, for hvilket Landenes og Folkenes Ret og Velfærd skulde ofres.“ Det havde været Ørsteds Tanke i 1844 under Medvirkning af Stæn­ derne at danne en Forsamling af oplyste og almindelig agtede Mænd fra alle Landsdelene til indgaaende saglig Drøftelse af Arvefølgespørgsmaalet. Herved vilde man efter hans Overbevisning være kommen ud over de nationale Modsætninger, have erkendt de historisk-retlige Undersøgelsers Utilstrækkelighed og antagelig have enedes om en Fællesordning, til hvilken man fra fremmede Stater kunde vente den Tilslutning, som man ogsaa af Forsigtig-