AndersSandøeØrsted

272 T I D E N E F T E R 1 8 4 8 hedshensyn burde tilstræbe — alt ud fra Ønsket om at blive sammen. Han gaar derefter over til en udførlig Udredning af Aarsagerne til Misstemningen i og overfor Hertugdømmerne og Imødegaaelse af Indvendingerne mod Helstatens Opretholdelse. Her kunde han ud fra egne Oplevelser og sin embedsmæssige Vi­ den give bedre Besked end nogen anden. Noget spredt falder hans Udviklinger ganske vist, idet han efter sin Sædvane optager Traa- den, hvor den rækkes ham ved litterære Bidrag, der saa Lyset fra Modstandernes Side, saasom ved Artikler i Dansk Ugeskrift og Fædrelandet. Men herved kommer han paa den anden Side ind paa mange Forhold, f. Eks. et Forsvar for H. Reventi ow-Criminil og C. Moltke mod Beskyldning for Slesvig-Holstenisme, og paa Hensigtsmæssigheden af at offentliggøre det aabne Brevs Udtalel­ ser om Arvefølgen. Han vilde have foretrukket en lignende Hen­ vendelse alene til de venligsindede Magter, medens den valgte Fremgangsmaade havde udæsket Stemningen. Mærkværdigt var det, at man fra „frisindet“ Side kunde anbefale at sætte Straf for Fremsættelse af Anskuelser om Arvefølgen, der afveg fra de i Brevet udtalte. Han omtaler Privilegierne af 1460 og deres Historie og frem­ hæver, at Fællesskabet i Hertugdømmernes Indretninger altsaa er grundlagt langt tilbage i Tiden. Frederik IV’s Erobring af Sles­ vig i 1720 bragte intet Brud paa denne Regeringsmaksime. Her polemiserer han mod Wegener, der ansaa Fællesskabet for be­ grænset til Justits- og Politivæsenet og mente, at Fællesbestyrel­ sen, hvis Organisation senest var givet i 1834, let lod sig ophæve. „Der er stor Forskel,“ siger han, „paa det almindelige Regerings­ princip, hvorefter Slesvig i Lovgivning og Forvaltning holdtes sammen med Holsten, og de enkelte administrative Indretninger, hvorved det blev gennemført. Disse kan man vist ikke fornuftig­ vis tillægge Uforanderlighed, ligesom der og idelig dermed er foregaaet Forandring. Men anderledes forholder det sig med hint Princip, der er det, Regeringen lod blive tilbage af den forrige forfatningsmæssige Forening, og som ikke kan forandres uden at kuldkaste den hele gældende Retstilstand. Dersom der i en Stat, der ikke har et forfatningsmæssigt Organ til at varetage sine Ret­ tigheder, dog kan være noget, som i Forholdet til Regenten kan kaldes en Rettighed, saa maa det være et saadant stadig erkendt,