AndersSandøeØrsted

274 T I D E N E F T E R 1 8 4 8 Indretninger som besluttes af en Forsamling, hvori Slesvigerne altid vil være en ringe Minoritet, maa selv de, der ikke maatte ville lade sig overbevise om det uberettigede og ukloge deri, dog erkende for uudførlig efter de indgaaede Fredspræliminarier.“ Et helt selvstændigt Slesvig kunde ejheller tilfredsstille nogen. Det, der maatte tilstræbes, var da en Rigsdelene omfattende Fæl­ lesforfatning med særlige Forfatninger for deres særlige Anlig­ gender. Til en saadan Ordning blev man trængt hen ved selve Begivenhederne og Forholdene; man maatte da se at faa det bedst mulige ud deraf. Slutningen af Skriftet indeholder Overvejelser over, hvorledes et saadant Forfatningsværk kunde bringes tilveje. I saa Hen­ seende betones det, at der, som i Reskriptet af 28. Januar 1848 fastsat, maatte være et lige stor Antal Repræsentanter i den fæl­ leslovgivende Forsamling fra Kongeriget og Hertugdømmerne. Kun ved en saadan unionslignende Ordning kunde de mindre tal­ stærke Hertugdømmer hævde sig. „Man har vel ikke sjældent yt­ ret, at de danskes Retfærdighed, Billighed og Sindighed burde berolige dem mod ethvert Misbrug. Men de Talemaader af det Slags, der og ved andre Lejligheder anbringes, kan vel gøre sig gældende her hjemme, fordi de høres gerne i Særdeleshed af dem, der nu har Magten i Haanden, men uden for Hjemmet kan de kun gøre en meget uheldig Virkning, og egentlig er det endnu det værste, at de gør Lykke her hjemme. Vel har det danske Folk ingen Tilbøjelighed til Uretfærdighed eller Ubillighed, men lige­ som det i sig vilde være en latterlig Paastand, at det skulde være hævet over den menneskelige Naturs Ufuldkommenheder, saa- ledes har man netop i vor Tid beklagelige Erfaringer om, hvor­ ledes en stor Del af samme i flere Retninger er blevet indledet i vildfarende Forestillinger om gensidige Rettigheder, der æng­ ster en stor Del af den øvrige Befolkning.“ Det maa vistnok ind­ rømmes, at Ørsteds polemiske Udtryksmaade her var meget be­ hersket. Han imødegaar iøvrigt Indvendinger fra Professor Krieger, hentede fra fremmed Statsret, og paaberaaber sig Over­ ensstemmelse med Tutein i dennes Afhandling fra 1842. End­ videre mindes han fra samme Aar de kongerigske Stænderfor­ samlingers Anbefaling af Stænderforfatningens Udbygning med permanente Stænderkomiteer valgt med lige Antal Medlemmer af