AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8 275 alle Monarkiets fire Stænderforsamlinger. „Denne Sag beskæfti­ gede i Roskilde de bedste politiske Kræfter, som man har set frem- træde i Danmark, og det Arbejde, som de leverede, var uden Tvivl den modneste Frugt, som Landets politiske Udvikling har leveret. Blandt dem, der dels i den nedsatte Komité dels i selve Forsamlingen med Varme udtalte sig for den paatænkte Indret­ ning, var Hvidt og Clausen for ikke at nævne Bang, Ussing og David og flere, hvis Fortjenester af vor politiske Udvikling ikke nu længer nyder fortjent Paaskønnelse. Endog Lehmann, der var Medlem af den nedsatte Komité, erklærede sig for Sagen skøndt ikke uden at udbrede sig over de Tvivl og Betænkeligheder, han herved havde følt, men som han dog havde overvundet. Ogsaa Schouw, der ikke den Tid var Medlem af Stænderne, tog som Forfatter Ordet for de stænderske Komiteer og fandt det rigtigt, at hver Stænderforsamling dertil udnævnte et lige Antal Med­ lemmer.“ Medens han ikke kommer nærmere ind paa Valgordningen ud­ over at paapege, at den ikke kan være af samme Rummelighed som efter Junigrundloven, drøfter han mere indgaaende Sprog­ forholdene med Fremhævelse af, hvad Christian VIII havde gjort for det danske Sprog. Fællesforfatningens Grundlov maatte inde­ holde Regler til Beskyttelse af det danske Sprog i Slesvig, der ellers vilde faa en altfor truet Stilling. Den burde „sørge for at betrygge det danske Sprogs Opretholdelse og Pleje i de Dele af Slesvig, hvori det er Kirkesprog (omtrent iJi af dets Indvaanere) uden Tvivl og saa godt som de eneste Distrikter, hvori det har vedligeholdt sig i en nogenlunde taalelig Skikkelse, og hvori Be­ folkningen elsker det. Men dette er vist og det væsentligste, som Grundloven kan gøre for det danske Sprog; dog nægter jeg ikke, at der mulig i selve Grundloven kunde gives særegne Bestemmel­ ser til dets Fremme i enkelte Distrikter, hvor Tysk er Kirkesprog, men i hvilken Henseende jeg kun har kunnet angive visse almin­ delige Grundsætninger, der ikke har en saadan Bestemthed, at de kan egne sig til Optagelse i en Grundlov. Derimod kan det ikke være anderledes, end at det tyske Sprog maa vedblive at være det almindelige Forretningssprog paa de Steder, hvorfra Myndighed udøves over det hele Hertugdømme. Selv om Slesvig blev aldeles afsondret fra Holsten, vilde der dog, naar det ikke ligefrem skal 18 *