AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8 277 „Modtag min Tak for hver en Tanke, De helliger mit Lands Vel, og lad mig haabe, at De vil være mig en ligesaa hengiven Ven, som De var for min højsalig hensovede Fader“ (Univ. B ibi.). Ørsteds aktive politiske Virksomhed, der nu i Korthed skal fremstilles, synes i Almindelighed — maaske ifølge nationallibe­ rale Reminiscenser — at opfattes som et Afsnit af hans Liv, der helst maa vies Glemselen. Saaledes slutter en Hyldestartikel paa 150-Aarsdagen for hans Fødsel med følgende Ord: „Frigjort fra Erindringen om hans Deltagelse i det politiske Liv, hvor han som andre store Jurister før og efter ham tilsatte sin umaadelige Popu­ laritet, saa han paa sine gamle Dage blev en ensom Mand, lyser hans Navn etc.“ (Ugeskrift for Retsvæsen, 1928 B. 377). Bort­ set fra, at hans „umaadelige Popularitet“ ogsaa kun var erhver­ vet ved hans Deltagelse i det politiske Liv nemlig som Stænder- kommissarius, synes disse Ord mig dels at tage Begrebet stor Ju­ rist i en for snæver Betydning, indskrænket til juridisk Viden­ skabsmand, dels at miskende Betydningen af hin politiske Virk­ somhed ja overhovedet af det, der gør Ørsted til en stor Mand. Det særegne ved Ørsted som Jurist er, at han ikke blot var en Lærer i Retsvidenskaben — nærmere bestemt fritvirkende Forfat­ ter af en uhyre Alsidighed — men at han i saa stort Omfang ar­ bejdede med konkrete Retssager og andre retlige Anliggender. Herved blev der i forhøjet Grad Brug for hans værdifulde Karak­ teregenskaber: hans Udholdenhed i at fastholde en Arbejdsplan under Aaringers Venten og Hindringer og hans moralske Mod til at sætte sig i Modsætningsforhold til andre, selv om det kostede ham tidligere Venners Kulde, Mistillid til hans Karakterfasthed og Upopularitet hos det brede Publikum, altsammen smertelige Indtryk og Savn for hans vennesæle og ærekære Natur. Under en personlig fordringsløs Fremtræden gemte han en suveræn aande­ lig Overlegenhed i sin Retsbetragtning og en tilsvarende moralsk Overlegenhed under sit retsanvendende og retsskabende Arbejde. Hertil maa føjes hans enestaaende lange og begivenhedsrige Livs­ bane, der førte ham fra Colbjørnsens Reformperiode i det ene­ vældige Danmark-Norge til en helstatlig Ordning omkring et ul- trademokratisk organiseret Danmark, fra Frederik VI’s Kronprins­ regering til Grundlæggelsen af Christian IX’s Dynasti. Alle er enige om, at Ørsteds praktiske Virken paa en ganske særegen