AndersSandøeØrsted

278 T I D E N E F T E R 1 8 4 8 Maade har indvævet sig i den Belæring, hans Skrifter meddeler, at den saa at sige garanterer for hans Sætningers Sundhed og Bund i Retslivets Tarv. Naar han i en Alder, da andre trækker sig tilbage, gik i Gang med et forceret Arbejde som politisk Skri­ bent og senere med en Ministergernings Bryderier, var det, fordi de statsretlige Opgaver han arbejdede paa — Fællesforfatningen og Tronfølgeordningen — som i en Sum rummede alle hans tid­ ligere Opgaver og Arbejder, idet de angik selve Statens juridiske Fundament. Som den Retsordenens Tjener han var, maatte han da fortsætte sit Arbejde; han behøvede ikke Politiken for at fylde sin Tid eller hævde en social Plads, han bragte snarere et Offer ved at forlade sine litterære Sysler. Saaledes set kroner hans Virksomhed i de første 5 Aar af Halvtredserne netop hans Gerning som Jurist paa den smukkeste Maade, som Vidnesbyrd om hans dybe Pligt- og Ansvarsbevidsthed og tillige om hans Er­ faring og Virkelighedssans. Thi det var netop Virkeligheden, der meldte sig i Halvtredserne, efter at Fyrrerne havde kulmineret i en ultrademokratisk Grundlov fuld af Lovgivningsløfter og med et uklart Forbehold om, at Ordningen af alt, hvad der vedkom Slesvigs Stilling, skulde bero til efter Krigen. Det første Afsnit af det nye konstitutionelle Liv havde været optaget af Forfatnings­ sagen opfattet som rent indre kongerigsk Anliggende; her havde Bondevenner og nationalliberale kunnet ordne alt efter eget Skøn. Naar Monarkiets Forhold skulde ordnes, maatte Hensyn til frem­ mede Magter og til Hertugdømmerne bestemme Forhandlingens Muligheder. Ørsted indtog endnu ikke nogen ledende Plads, da Omstændig­ hederne begyndte at bevæge sig i den Retning, han i sit Skrift havde angivet som den ønskelige. Den 4. Juni 1850 undertegne­ des Londonprotokollen, der skulde indlede Magternes Godken­ delse af en Ordning vedrørende Tronfølgen i hele Monarkiet, og efter Oprørets Tilendebringelse begyndte de diplomatiske For­ handlinger om en fællesstatlig Ordning, som Preussen og Østrig gjorde til Vilkaar for at rømme Holsten og godkende Tronføl­ gens Ordning. Premier- og Udenrigsminister C. A. Bluhme med­ delte den 28. Januar 1852 den allerh. Kundgørelse, der angav Programmet for den Helstatsordning, som — overensstemmende med de afgivne folkeretlige Tilsagn — skulde indføres. I Somme