AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8 279 ren skred Regeringen til at gennemføre Hærenhed, Toldenhed og fælles Arvefølge, hvilke Foranstaltninger skulde bane Vejen for Fællesforfatningen. Af disse Sager udgik Forslaget om Tron­ følgeloven i Oktober til Behandling i en forenet Rigsdag, inden­ for hvilken Kampen blev haard om den Majoritet paa 3/4, der udkrævedes for at tilvejebringe Samtykke til det Rigsdagen fore­ lagte kgl. Budskab. Dette gik overensstemmende med Warschau- Protokollen af 5. Juni 1851 og London-Traktaten af 8. Maj 1852 ud paa ved Lov at ophæve den ved Kongelovens Art. 27—40 hjemlede Arvefølge, der efter Mandsstammens Uddøen lod Kro­ nen gaa over til kvindelige Linier og i Mangel af Mænd til Kvin­ der. Ruslands Afkald paa Ret til Dele af Holsten gjaldt nemlig kun overfor Prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-GlUcks- borg og hans mandlige Descendens i Ægteskabet med Prinsesse Louise, saaledes at efter dette Dynastis Uddøen en Deling af Monarkiet kunde indtræde mellem den russiske Linie og Konge­ lovens kognatiske Linier. Denne Eventualitet skulde Loven altsaa udelukke ved at begrænse al Arvefølge til nævnte Dynasti. Ønske­ ligheden af at holde nævnte Mulighed aaben betonedes imidlertid med megen Energi af en Opposition, hvis Anstifter var Gehejme- arkivar Wegener i Samarbejde med Professor I. E. Larsen. Begge havde været benyttet af Regeringen ved Sagens Forberedelse, og deres Tanke var, at Bevarelsen af Kongelovens Regler vilde inde­ holde en Garanti for, at Kongelovens Omraade — Nørrejylland, Øerne og Slesvig — forblev samlet, og sikre, at Adkomsten til Holsten ikke under Tronledighed i Danmark skulde komme til at betyde Adkomst til hele Riget. Det var altsaa Ejderpolitiken, der her søgte sig et Støttepunkt; men at Rigsdagen ved sin Mod­ stræben vilde paadrage Staten Følgerne af et Brud paa folkeret­ lige Aftaler, var ikke tvivlsomt. Ørsted havde stillet Forslag om det Kgl. Budskabs uforandrede Tiltrædelse. Ved Afstemningen den 18. April 1853 opnaaedes ikke fornødent Flertal. Dagen efter opløstes Rigsdagen, og den 21. April tilkaldte Kongen Ørsted til Overtagelse af Indenrigsministeriet og Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet i Stedet for P. G. Bang og C. F. Simony, hvorhos han i Stedet for C. A. Bluhme blev Premierminister. Fornyet Valg til Landstinget søgte han ikke. Ørsted havde, foruden paa Rigsdagen, forfægtet sine Anskuel-