AndersSandøeØrsted

280 T I D E N E F T E R 1 8 4 8 ser i Piecerne „Det kgl. Budskab om Arvefølgen“ (1852) og „Yderligere Bemærkninger“ om Do (1853). Naar han toges ind i Ministeriet, var det formentlig, fordi dettes tilbageblivende Med­ lemmer sympatiserede med de Anskuelser om Fremgangsmaaden ved Gennemførelsen af en Fællesforfatning, som han offentlig havde fremsat. Hvad Tronfølgesagen angaar, kom den efter Om­ valgene i Havn ved Loven af 31. Juli 1853. Hærenheden var alle­ rede tidligere gennemført administrativt, og Toldenheden, der ved Patenter af 5. Maj 1853 var gennemført under Forbehold af Rigs­ dagens Samtykke, opnaaede uden større Vanskelighed denne God­ kendelse. Sine nysnævnte Anskuelser havde Ørsted udviklet i For­ talen til sine Erindringers andet Bind, dateret 29. Maj 1852 pag. XLI ff. Det af Kongen ved Grundlovens Udstedelse tagne Forbe­ hold om Ordningen af Slesvigs Stilling forstaar han her saaledes, at Kongens Regering alene har Magten til at bestemme Slesvigs Stilling og tillige til at træffe de Forandringer i Kongerigets Grundlov, som med Nødvendighed flyder af Forfatningsfællesska­ bet med Slesvig; dog forudsætter han, at Rigsdagen kommer til at ytre sin Mening derom. Da Forfatningssagen hen paa Somme­ ren toges op, skete det overensstemmende hermed i et Forslag til Grundlov for Danmarks særlige Anliggender, der skulde træde i Kraft og afløse Grl. 5. Juni 1849, naar „Kongen har givet Forfat­ ningslov for det danske Monarkis Fællesanliggender“. Hertil kunde Rigsdagens Samtykke ikke opnaas, og under 26. Juli 1854 udgaves en Forordning om Fællesforfatningen, hvorved der ind­ førtes et i Lovgivningsanliggender raadgivende Rigsraad med Skattebevillingsret. En vigtig Genstand for Regeringens Bestræ­ belser var iøvrigt Neutralitetens Iagttagelse under Krimkrigen. Ved Rigsdagens Sammentræden den 2. Oktober 1854 drøftede den en Rigsretsanklage mod Ministeriet og en Mistillidsadresse; en saadan havde allerede i Foraaret været forelagt Kongen. Den 21. s. M. opløstes saa Folketinget, og den 18. December skulde det paany samles. I et Statsraad den 3. Decb. viste der sig derpaa saa- danne Uoverensstemmelser med Kongen, at Ministeriet paa Ørsteds Initiativ indgav Begæring om sin Demission, der fuldbyrdedes den 12. s. M. Ørsted var atter givet tilbage til Privatlivet. Til dette korte Rids af Begivenhederne i Ørsteds Ministertid skal endnu kun føjes enkelte supplerende Bemærkninger. Bøl