AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8 281 gerne gik saa højt i det parlamentariske Liv som ikke før eller siden. Mod nogle af Ministeriets Medlemmer navnlig Finansmini­ steren Grev Sponneck, Krigsminister C. F. Hansen og Ministeren for Slesvig C. Moltke næredes der i Rigsdagen den største Uvilje; man tiltroede dem Lyst til at feje det konstitutionelle Liv helt til Side i Fællesanliggendeme og maaske ogsaa i de særlige. Der førtes i og udenfor Rigsdagen et ophidset Sprog, hvilket fra Re­ geringens Side motiverede Afskedigelser af politiserende Embeds- mænd som Andræ, Monrad og Hall (sidstnævnte dog kun som kst. Generalauditør) og frivillig Tilbagetræden fra Rigsdagsstil­ lingen af en Mængde andre, deriblandt H. N. Clausen. Talrige Pressesager anlagdes af Regeringen. Medens Bluhme i sin Tid havde erklæret sig forpligtet til at gennemføre Fællesforfatningen, forsaavidt Kongeriget angik, efter Reglerne for Grundlovsændring, vilde Ørsted ikke give en tilsvarende Erklæring. Det var Angre­ bet paa Grundloven, som man dels forudsaa dels fandt fuldbyr­ det ved Fdg. 26. Juli 1854, der ovenpaa Oppositionens Nederlag i Tronfølgesagen vakte den store Forbitrelse. Denne ramte i væ­ sentlig Grad Ørsted, der mødte i Rigsdagen i Grundlovssagen. Der var indenfor Ministeriet stærke Modsætninger og ogsaa hyp­ pig Vanskeligheder overfor Kongen, der f. Eks. „med Staalhand- sker“ maatte formaas til at gøre Martensen fremfor H. N. Clau­ sen til Biskop Mynsters Efterfølger. Ørsted, der efter sin Natur ikke lod sig drive til et Yderstandpunkt, naar Middelvejen fore­ kom ham den rette, kunde, især naar han skulde repræsentere et splidagtigt Kollegium, vel komme til at virke usikkert, uden at man derfor med Føje kan bebrejde ham manglende Karakter­ styrke (saaledes Neergaard Under Junigrundloven I 816). Hvis nogen indenfor Ministeriet pønsede paa at frigøre sig for Grund­ loven, var det i hvert Fald ikke Ørsted; men paa den Plads, han stod paa, med Ansvaret for Roens Opretholdelse indenfor hele Monarkiet og med Kundskab om de europæiske Magters Krav om Tilvejebringelsen af en Fællesforfatning, der under de urolige Forhold garanterede en stærk Regering, kunde han ikke se det som Opgaven ligefrem at hæge om Junigrundloven og dens Rigs­ dag, der paa sin Side syntes at anse sig som Monarkiets eneste Organ. Han beholdt hele Tiden to Portefeuiller, men saaledes at han den 29. April 1854 afløstes af Tillisch som Indenrigsminister