AndersSandøeØrsted

282 T I D E N E F T E R 1 8 4 8 og selv fra 10. Maj s. A. vikarierede for A. W. Scheel som Ju­ stitsminister. Bevægelen gik gennem de følgende Bang’ske og An- dræ’ske Ministerier henimod den konstitutionelle Helstatsordning af 2. Oktober 1855, saa at det maatte sandes, at det Ørsted’ske Ministerium havde været paa den rette Vej. Nogen høj Anerken­ delse som ledende Politiker har Ørsted sikkert ikke ment at kunne tilegne sig ved sine Oldingeaars Indsats, men den Besindighedens Politik, som han nu ligesom fra Forfatningslivets første Begyn­ delse havde været Talsmand for, kan dog ikke af Eftertiden an­ klages for at have forspildt Muligheder for Land og Rige. Derfor kan Eftertiden heller ikke lytte til de samtidige Anklager mod ham for Absolutisme og Slesvig-Holstenisme. Ørsteds øvrige Rigsdagsvirksomhed skal ikke nærmere belyses. Han var Landstingets Aldersformand og var især i de første Sam­ linger en hyppig og alsidig Taler; efter sin politiske Stilling var han ofte i Opposition til de forskellige A. V. Moltke’ske Mini­ sterier. Vi gaar et Par Aar tilbage i Tiden for at omtale Begivenheder af anden Art. Ørsted, hvis Mødepligt som ekstraordinær Assessor i Højesteret var ophørt i 1842, fik under 4. Marts 1850 som den ældste af 17 saadanne ældre Assessorer en almindelig Ordre til, forsaavidt han ikke maatte være forhindret, at møde i Retten efter Tilsigelse af Justitiarius. Han mistede paa denne Tid ved Døds­ fald flere af de ham nærmest staaende. Retshistorikeren Professor J. L. A. Kolderup-Rosenvinge døde 4. Aug. 1850 kun 58 Aar gi., og Ørsted, der satte ham overordentlig højt og fra hans Ungdom havde haft ham i sin nærmeste Omgangskreds, holdt i Videnska­ bernes Selskab en smuk Mindetale over ham, der udgaves sær­ skilt. H. C. Ørsted plejede paa den yngre Broders Fødselsdag den 21. December at samle en Vennekreds hos sig; heri deltog Oehlen- schlæger for sidste Gang i 1849,*) hans Død indtraf den 20. Januar 1850, og Aaret efter den 9. Marts 1851 bortgik H. C. Ør­ sted. Brødrenes nære indbyrdes Forhold havde holdt sig uforan­ dret indtil da. Deres Samstemthed viste sig ogsaa paa det politi­ ske Omraade, hvor begge var Helstatsmænd. Kort forinden, den 7. November 1850, havde H. C. Ørsted fejret 50 Aarsdagen for sin Ansættelse i det medicinske Fakultet, og Broderens Brev3) til ham ved denne Lejlighed skal her gengives: