AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8 285 ført i Legemsstørrelse og udstillet i 1838. Senere i 1842 søgte 10 Mænd, hvoriblandt Høyen, ad privat Vej at rejse Midler til en Udførelse i Marmor (i Trykkefriheds-Selskabets Folkekalender for 1842 blev en Afbildning optaget) ; men Stemningen var jo nu slaaet om, og der opnaaedes ingen Tilslutning (Orla Lehmann formede et skarpt A fslag). Paa det nu omtalte Tidspunkt stod Gibsmodellen i Bissens Atelier. Da Ørsted den 20. Oktober 1854 i Forbindelse med Folketingets Opløsning udsendte Aabent Brev til Vælgerne, kom Kunstneren i et saadant Oprør, at han vilde slaa Modellen ned; en Elev fik ham dog til at nøjes med at sætte den til Side. Paa Jubilæumsdagen modtog Ørsted i sit Hjem Hilsener fra Kongen, Enkedronning Marie og Arveprinsen samt af Deputa­ tioner fra Videnskabernes Selskab, Højesteret, Kriminalretten, Magistraten og det juridiske Fakultet5). Da Jubilæet fejredes, laa Ministerstillingen endnu langt ude i Fremtiden og slet ikke som en Sandsynlighed. Ørsteds Politiseren syntes at skulle indskrænke sig til en Landstingsmands Virksomhed, og han havde med en frodig Energi, der mindede om hans unge Dage, taget fat dels paa de foran gennemgaaede politiske Skrifter dels paa sine Erin­ dringer — om man kan bruge denne Benævnelse. Thi „Af mit Livs og min Tids Historie“, hvis 1. Bd. (403 Sider), der er af­ sluttet den 29. December 1850, udkom i 1851 og andet Bind Aaret efter med Fortale af 29. Maj 1852, er snarere en Blanding af Erindringer, Tidshistorie og juridisk-politiske Ræsonnementer. Den valgte Titel dækker godt over Indholdet, og den lagte Plan er ejheller brudt under Udarbejdelsen, idet Opgaven straks stilles saaledes: med Udgangspunkt fra Forfatterens egen Virksomhed at skildre Litteraturens og Samfundets Tilstande i de sidste 50 Aar. Saa langt et Tidsrum spændte Ørsteds Manddomsgerning over allerede da. Dog fordyber han sig ogsaa en Del i de histo­ riske Forudsætninger for Tidsrummet. Retshistoriker var Ørsted som bekendt ikke, skønt han med In­ teresse fulgte de yngres — Kolderup-Rosenvinges og J. E. Lar­ sens — Arbejde paa dette Felt. Men Blik for Livets historiske Side havde han i høj Grad og det ikke blot nu, da saa meget af hans eget Liv var blevet Historie, og han blot behøvede at spørge sin usvækkede Hukommelse for at kunne genopfriske højst for­ skellige Samfundstilstande. Som Eksempel fra hans tidligere