AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8 287 Grundanskuelser om Rets- og Statsvæsenet er udtrykt. Saaledes Afhandlingen om Regeringens Ret til at ophæve og forandre pri­ vate Stiftelser, om Forholdet mellem Religion og Stat, om juri­ disk Visheds Væsen og Natur og om den rette Retsfilosofi. Der fortsættes nu med Skildring af Forf.s Indtræden i Hof- og Stadsretten, med Omtale af nogle civilprocessuelle Æmner, som han særlig dyrkede, endvidere med Omtale af Æmner fra krimi­ nel Retspleje og om den strafferetlige Tendens sammenlignet med Nutidens. Her kommer han ogsaa ind paa Sindssygdoms Betydning for Tilregneligheden og gentager sine fra Howitz-Striden kendte Betænkeligheder ved at tage Hensyn til den aandelige Svækkelse, der ikke angriber Forstandsevnen men kun Følelseslivet. Dog til­ føjer han nu: „Det kan imidlertid ikke undgaas, at der paa dette uudgrundelige Gebet idelig vil blive Usikkerhed og Meningsulig­ hed, og det er naturligt, at menneskekærlige Læger og Dommere er ængstelige ved at udtale en Mening, der vilde føre den ankla­ gede paa Skafottet, saalænge der dog er nogen Uklarhed tilbage. Man kan næppe vente, at en ubøjelig Retsrigorisme vil blive i Stand til at beherske en Retning, der har en saa ædel Rod; men Loven maa hellere lempe sig noget efter den. Det vilde efter mine Tanker være det rette, at en Lov bemyndigede Domstolene til at formilde den Dødsstraf, der ellers maatte være fastsat for den begaaede Forbrydelse, til Frihedsstraf, naar Omstændighederne gav Grund til at antage, at Gerningsmanden skønt ikke uden Be­ vidsthed om den foretagne Handlings Strafværdighed dog ikke havde været i en saadan Besiddelse af Fornuftens frie Brug, at han ved dens Kraft var i Stand til at beherske de Tilbøjeligheder, der havde ledet ham til Forbrydelsen. Jeg har som Medlem af Kancelliet for mange Aar siden bragt en Bestemmelse af dette Indhold i Forslag, men Kollegiet fandt overvejende Betænkelighed ved at gaa ind derpaa.“ Paany optages Traaden ved Trykkefri­ hedsfdg., idet Forf. omtaler de Sager, hvori han som Dommer deltog (det er ikke forbavsende, at der i hans Gengivelse paa Hu­ kommelsen af Enkeltheder fra Voteringen nu halvthundrede Aar efter fremkommer en enkelt Unøjagtighed), og han fremhæver Domstolenes daværende Strænghed i deres Retsanvendelse. I Perioden 1790—99 havde Pressens Virksomhed ikke stor Værdi i Retning af at bringe Oplysning. Den bevægede sig i Lov