AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8 289 senet af 8. Januar 1810. („Ved denne Lov blev den store Landbo­ reform, for hvilken den under 15. Aug. 1786 udstedte Kommis­ sariat-Befaling var Udgangspunktet, fuldbyrdet med samme kække Bestemthed men og med samme Indsigt og omhyggelige Afvejen af alle Forhold, som den begyndte“ ). Endvidere nævnes bl. a. Skovfdg. 29. Sept. 1805, Fdg. om Haandværkslavene i Kbhvn. af 21. Marts 1800 samt Lovgivning for Fattigvæsen og Skolevæsen det lavere saavelsom det højere. Ørsted fremhæver da ogsaa ud fra sin Erindring fra den Tids Blade og øvrige Skrif­ ter, at man ikke i Pressen fandt liberalere Grundsætninger ud­ talt end dem, der gik gennem Lovgivningen. „Det er fremfor alt Landbolovene, hvortil man plejer at henvise, naar man i den senere Tid paastaar, at der med Fdg. 27. Sept. 1799 kom en til­ bageskridende Aand ind i Lovgivningen eller at i det mindste den fremskridende blev kvalt. Men man vil ikke enten fra hin Tid eller ogsaa fra den, der gik forud for samme, finde nogen Bevægelse om at gaa videre til Bondestandens Bedste end Lovgiv- ningen gjorde. Hvad navnlig den ovenmeldte kort efter Trykke- frihedsfdg.n udkomne Anordn, om Hoveriet angaar, da hørte jeg ofte Beklagelser over den store Hindring, som det nøje bestemte Hoveri skulde lægge i Vejen for Hovedgaardsjordernes planmæs­ sige Drift, og man gottede sig over den Vittighed af en jysk Jorddrot at sætte Fdg.n paa Melodien efter den bekendte Aften­ salme „Nu hviler Mark og Enge“. Ogsaa er det bekendt, at denne Anordn, indeholdt en betydelig medvirkende Bevæggrund til, at mange jyske Godsejere i de første Aar af dette Sekulum bortsolgte deres Bøndergods. Derimod mærkede jeg ikke til nogen Klage over, at Lovgivningen ikke havde gjort nok for at befri Bonden for Hoveribyrden.“ Slutningen af dette Bind optages af udførligere Udviklinger om en Del af ovennævnte Reformer saaledes om de mulige Former for Tiendeafløsning og om den ved Fdg. 1. Okt. 1802 indførte Beskatning af det privilegerede Hartkorn og Tienderne. Om Lavsvæsenet hævder han, at den offentlige Mening til Dato ikke er kommen videre end Lovgiveren var, da han udgav den over 50 Aar gamle Fdg. af 21. Marts 1800, der derfor med Føje kan opstilles som et talende Vidnesbyrd om den Visdom og libe­ rale Aand, som til den Tid herskede i vor Lovgivning. Ørsteds Biografi 19