AndersSandøeØrsted

290 T I D E N E F T E R 1 8 4 8 „Ligesom det ikke var meget,“ fortsætter han, „som Pressen i Trykkefrihedsperioden fra 3. Dec. 1790 til 1799 udrettede til at forberede de hidtil omhandlede gavnlige Reformer, der foregik i de nærmest paafølgende Aar, saaledes gælder dette og med Hensyn til den nye Ordning af Fattig- og Skolevæsenet, som skyldtes denne Tid. Vistnok havde almindelige Ønsker udtalt sig ligesaa i som udenfor Pressen om Foranstaltninger, hvorved de fattiges Nød blev afhjulpen og — hvad der vel endnu laa Folk mest paa Hjerte — Almenheden kunde befries fra Tiggeriets Plage. Men dette var og saa godt som alt; med saadanne i de virkelige Forhold indtrængende Undersøgelser, der kunde vise Regeringen Vejen til den hensigtsmæssige Ordning af de herhen- hørende Forhold, gav den sig lidet af.“ Hvad Fattigvæsenets Ord­ ning af 1803 angaar, var der længe Betænkelighed overfor de tvungne Fattigbidrag. Og paa lignende Maade førtes der mange Klager over Byrden ved Skolereglementet for Østifterne af 1806, der udvidedes til Riget udenfor Kbhvn. ved Anordn. 29. Juli 1814. Senere fremkom, særlig fra Direktionen for Kbhvn.s Skole­ væsen, Modstræben mod Indførelsen af den indbyrdes Undervis­ ningsform, som Kongen yndede men — hvad Ørsted fremhæver — uden at være saa stor Absolutist, som de særlige Forkæmpere for denne Retning (navnlig H. P. Mønster) ønskede. Herfra glider Forf. over til Omtale af et i Rigsdagen fremsat Forslag om Konfirmationsfrihed m. v. Egentlig Tvang foreligger nu ikke paa dette Omraade: Kun kan Konfirmationen muligvis være gjort til Betingelse for Nydelse af visse Rettigheder. Men Ørsted finder Forslaget uheldigt og upaakrævet: „En Lovgivning vilde vistnok gøre meget ilde, hvis den lagde an paa at udtænke alle mulige Tilfælde, selv de usandsynligste og sjældneste for at beherske dem ved almindelige Regler; men især vilde det være farligt, at man paa det aandelige Omraade, hvorom her er Tale, vilde gaa for vidt i at udfinde og løse Knuder. Efter alt det an­ førte vilde den individuelle Frihed vist intet vinde ved den fore- slaaede nye Lov, hvilken derimod, saafremt den virkelig kunde komme til Magt, vilde faa den mest fordærvelige Indflydelse paa Folkets sædelige og religiøse Tilstand.“ Til den Indvending, at Konfirmationsløftets Afgivelse af alle, der er født i Folkekirkens Skød, fører til, at Menigheden kommer til at indeslutte mange