AndersSandøeØrsted

292 T I D E N E F T E R 1 8 4 8 Katolicisme mindende Bestræbelse efter at vinde Magt over Sam­ vittighederne. Han polemiserer her ogsaa mod Grundlovens kirke­ retlige Grundbestemmelser og udstrækker dette til dens Regler om Undervisningen. Sluttelig omtales Fdg. 3. Juni 1809 om Kalds- og Birkerettig­ heder, der gik ud paa fremtidig at nægte Meddelelse af saadanne Rettigheder men iøvrigt at bevare dem og nærmere normere Ud­ øvelsen. Den varsomme Gennemførelse af Reformen foranlediger ham til Betragtninger over Enevældens for Absolutisme frie Kon­ servatisme. Værkets anden Del er omfangsrig: 500 Sider, hvortil der — karakteristisk for Ørsteds Trang til ved Gentagelse at uddybe sit Æmne — kommer en Fortale paa hele 94 Sider. Fortalen udvik­ ler, hvorledes han efter sin Plan ogsaa maa omtale de Foranstalt­ ninger i Tidsrummet omkring Trykkefrihedsfdg.n, der „udgør et Skyggeparti i Lovgivningen og Statsstyrelsen“ . Tagende Udgangs­ punkt i PI. 13. Nov. 1799 om Depositokassen nødes han imidler­ tid til at gaa længere tilbage og til i det hele at granske Rege­ ringsforholdene efter Kronprins Frederiks Tiltrædelse. Herom be­ mærker han iøvrigt: „Den Vej, som jeg i saa Henseende er gaaet, vil uden Tvivl forekomme de fleste for møjsommelig; men for mig har det været en stor Tilfredsstillelse derved at være blevet end mere befæstet i den Erkendelse, jeg fra min tidlige Ungdom har næret om hine Mænds ædle og dybe Statsvisdom og om den Velsignelse, den bragte over Danmark.“ Men derpaa, erkender han, havde Læseren Grund til at undre sig over, at han ikke paany optog Traaden fra 1. Bd, og som først paatænkt leverede yderligere Belysninger af flere videnskabelige Æmner, hvormed han som Skribent havde befattet sig, men i Ste­ det er gaaet over til at behandle Spørgsmaalet om Forholdet mel­ lem Statens forskellige Dele. Men dette kræves af disse Spørgsmaals Vigtighed: „Saalænge Fædrenelandets Sag skulde udkæmpes ved Vaabenmagt, vilde det have været uforsvarligt eller i det mindste højst betænkeligt, om jeg vilde have rejst mig mod det, jeg fandt overdrevent og ensidigt i de Forestillinger, der ved den Styrke og Endrægtighed, hvormed de beherskede alle Sind, gav Danmarks Sønner en vidunderlig Kraft til Vaabendaad. Uagtet de Tvivl, som jeg nærede om, hvorhen denne Retning omsider kunde føre, iagt