AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8 293 tog jeg derfor til den Tid en dyb Tavshed; mindst kunde de per­ sonlige Mishandlinger, hvormed jeg blev overvældet, bringe mig til at bryde denne Tavshed. Da ikke blot Vaabnene var kommen til Hvile, men og al rimelig Udsigt var forsvunden til, at de paany vilde blive sat i Bevægelse, traadte jeg vel frem for at bekæmpe de Meninger, der kun vil tjene til at forhindre den Ordning af Forholdene, hvortil vor Tapperhed og Samdrægtighed havde banet Vejen, men jeg tilbageholdt alt, hvad der paa fj ærneste Maade kunde tænkes at kunne gøre Afbræk i det, der under de langsomt fremskridende Underhandlinger maatte være at udrette til Dan­ marks Bedste. Nu, da man ogsaa ad denne Vej foreløbig har op- naaet alt, hvad der nogenlunde lod sig vente, vil Fædrelandets Skæbne fornemmelig bero paa, at de, der som Folkets udvalgte faar Indflydelse paa den endelige Afgørelse, ikke lader sig forlede til saadanne overspændte med Sagens retlige og politiske Stilling uoverensstemmende Fordringer, at Regeringen derved lammes i sine Bestræbelser for en taalelig Ordning af de forstyrrede Forhold. Jeg har derfor nu færre Betænkeligheder og stærkere Opfordring til atter at opløfte min Stemme i denne Sag, end jeg havde i 1850.“ Af de anførte Grunde har Ørsted i dette Bind beskæftiget sig med Wegeners Kritik af den slesvig-holstenske Provinsialregerings Indretning i 1834, og han skitserer sin Behandling af dette og der­ med beslægtede Æmner. Han bemærker: „Det vilde være en Mis- forstaaelse, om man af det, jeg har sagt til Retfærdiggørelse for den i 1834 oprettede Provinsialregering for Hertugdømmerne, vilde slutte, at jeg og nu matte tage Ordet for dens Fornyelse. Den for­ rige Retstilstand blev ganske forandret derved, at Hertugdømmet greb til Vaaben mod deres Landsherre for at gennemføre uberet­ tigede Fordringer, og at de — hvad der vel endnu mere har for­ dærvet alt for dem — til Tider, da Revolutionsrusen burde have været udsovet, med Haardnakkethed er vedblevne at fortsætte den forbryderske Vej, de havde indslaaet, uagtet Lejlighed var given til en taalelig Udjævning. Herved har de forskertset den Berettigelse, som endnu af vor nuværende Konge kort førend Opstandens Ud­ brud var bleven anerkendt. Og det er nu blevet en af Kongen i Forbindelse med Europas vigtigste Magter vedtagen Beslutning, at hvert af disse Hertugdømmer skal have sin særskilte Lovgivnings- myndighed og sin særskilte højere Regering; men med denne