AndersSandøeØrsted

294 T I D E N E F T E R 1 8 4 8 Beslutning, som man hverken fra den ene eller den anden Side kan modsætte sig, er en fælles Regering bleven en Umulig­ hed.“ Ørsted drøfter yderligere Stillingen overfor Slesvig, efterat Fdg. af 28. Januar 1852 er givet, og fordyber sig i aktuelle politiske Overvejelser om den fremtidige konstitutionelle Helstatsordning, navnlig — som tidligere omtalt — Betydningen af Junigrundlovens Forbehold om Slesvigs Stilling; han fremhæver, at han har fundet det nødvendigt at gaa enhver Indvending eller Tvivlsgrund, som kunde forudses, imøde: „Om det vil lykkes mig at fremtvinge en virkelig Prøvelse af Meninger, der hyldes af de fleste, fordi de antager, at de forlængst er prøvede af de kyndige og upartiske, finder jeg meget tvivlsomt, men for Øjemedets Vigtigheds Skyld har jeg dog endnu villet gøre et Forsøg. Saafremt man i Lighed med den Adfærd, man har brugt i Anledning af mit Skrift af 1850, uden videre vil overse ogsaa dette Skrift eller kort og godt affærdige det ved at antyde, hvorledes dets Indhold strider mod, hvad saa mange brave Mænd har lært, saa er det dog muligt, at der vil komme en Tid, hvori man vil indlade sig paa en Revision af de Meninger, der nu har gjort sig gældende, og da turde det være, at mine Undersøgelser blev tagne frem“ . . . Denne Ørsteds stadige Appel til den historiske Upartiskhed og Villigheden til rolig Drøf­ telse fandt ikke Sangbund. De, der muligvis kunde have taget en saadan Forhandling op, var indstillet paa Handling. Man ilede frem til Styrkeprøven i Tronfølgesagen, i Fællesforfatningssagen og i Rigsretsaktionen, men i disse Prøver kom man til at ligge under. Fortalen er dateret 29. Maj 1852, Aarsdagen efter Ørsteds Fest­ dag, og Mindet om denne ligger maaske bagved, naar han som en af Grundene til Bindets Forsinkelse nævner „Tanken paa den Mod­ sætning, hvori jeg med Hensyn til de Æmner, der udgør den større Del af dette Arbejde, er kommet og ved dette Skrift maaske end yderligere vil komme til mange Medborgere, hvis Velvilje jeg gerne vil bevare; thi dette uhyggelige Forhold har gjort, at jeg ikke har kunnet udføre nærværende Arbejde med den Lyst, som fulgte mig under mine tidligere videnskabelige Arbejder. Stundom, naar Ud­ sigten til at udrette noget, havde formørket sig, har jeg endog vak- let i mit Forsæt.“ Anden Aarsag til Forsinkelse laa i langvarig