AndersSandøeØrsted

T I D E N E F T E R 1 8 4 8 295 Sygdom, ligesom Forf.s Alder havde været til Hinder for, at „Arbej­ det kunde gaa rask frem“ (Forf.s Fordringer var unægtelig ikke smaa!). Da hans Hukommelse havde tabt i Liv og Styrke og endog i Sikkerhed, havde han i større Omfang end forhen maattet prøve Paalideligheden af det, han fandt i sin Erindring, og derved havde han savnet „den Lethed, hvormed mine Øjne tilforn fandt, hvad jeg søgte“. Selve Bogens Tekst begynder altsaa med Omtale af PI. 13. Nov. 1799, der hjemlede Oprettelse af en Depositokasse, hvis Pengesed­ ler i nogen Grad afhjalp den Trang, der var til saadanne, uagtet man havde Kurantbankens Sedler, der imidlertid efter Planen efter- haanden skulde bortfalde til Fordel for den private Speciesbanks Sedler. Ørsted erkender, at han ved dette Æmne kommer langt fra den Periode af det offentlige Liv, hvori han selv har taget Del. Men, som han siger, har han „fundet en særdeles Drift til at gaa tilbage til den Tids Regeringshistorie, hvori alle de Retninger for Alvor traadte ind i vor Statsstyrelse, der har udgjort sammes Lysside, og hvis rigtige Opfatning er aldeles nødvendig for rettelig at forstaa og bedømme den hele senere Tids Udviklingsgang og Regeringens Adfærd“. Han paaberaaber sig her ogsaa Erindringer og Indtryk, som han har bevaret fra sin tidlige Ungdom for en Del endog fra Barndomsdagene. Paa denne Maade bliver hans Historieskrivning en Slags Udarbejdelse af Erindringer. Han fremstiller Samfunds­ forhold, hvoraf han i sin Barndom og Ungdom har modtaget et eller andet Indtryk, f. Eks. ved Synet af en nu forsvunden Slags Pengesedler eller Nævnelse af en Forfatters Navn, og som den altid stærkt socialt opmærksomme Iagttager havde han sikkert bevaret mange saadanne Indtryk. Han har endvidere den historiske Op­ fattelse, at den Periode, hvori Samfundet befandt sig ved Begyn­ delsen af hans Levetid, udgjorde et afgørende Opsving indenfor Enevælden. Endelig har hans senere Aar ført ham ind paa en Sammenligning mellem hele den Tidsperiode, som han helst vil kalde sin egen, og den liberale Bevægelse fra Fyrrerne. Han ser sig selv som Repræsentant for l’ancien regime og som Talsmand for dette, idet han bebrejder de unge manglende Forstaaelse af den ældre Tid. Hans Forventninger til dem er dog ikke store. Han er „fuldkommen belavet paa, at hverken de, som fører det store eller det lille Ord i Dagens Presse, vil lægge Mærke til hans nøjagtige