AndersSandøeØrsted

298

T I D E N

E F T E R

1 8 4 8

om Overgang til Realitetsbehandling. Indsigelse mod Rigsrettens Kompetence var dels rejst paa det Grundlag, at Grundloven forud­ satte Sag anlagt mod nuværende ikke mod afgaaede Ministre, dels støttet paa, at efter Ikrafttrædelsen af Fællesforfatningslov af 2. Oktober 1855 maatte det være de nye Fællesmyndigheder — Monarkiets Rigsret og Monarkiets Rigsraad — der skulde virke med Sagens Forfølgning og Paadømmelse. Dette forkastedes alt- saa. Den fortsatte Procedure bestod i en rent skriftlig Dokumen­ tation uden Vidne- eller Partsafhøringer og dernæst fra 13. Februar 1856 gennem 11 Dage af en udførlig mundtlig Domsforhandling. Den 27. Februar faldt Dommen, lydende paa Frifindelse for samt­ lige Tiltalte, medens Omkostningerne paalagdes det Offentlige. Ørsted, Tillisch, Bluhme og Scheel blev fri, allerede fordi de ikke havde kontrasigneret de paagældende kongelige Beslutninger fra 1854 gaaende ud paa Rustninger under Krimkrigen. Anklagens Synspunkt, at Undladelsen af at spørge Rigsdagen ubetinget var ulovlig og forpligtede til Erstatning, blev for de andres Vedkom­ mende forkastet, og da Anklagen ikke hævdede, at Foranstaltnin­ gerne ikke havde været paakrævede, havde den kun haft nævnte formelle Begrundelse. De fremførte Undskyldningsgrunde for, at man ikke var gaaet til Rigsdagen, hentet bl. a. fra udenrigspolitiske Hensyn, blev godkendt af Rigsretten, der specielt udtalte, at en Sigtelse for „Højforræderi“ med Henblik paa disse Forhold var ganske ubeføjet. Udviklingen havde saaledes paany givet Ørsted Ret. Hele Rigs­ retsaktionen kunde næppe opfattes anderledes end som et beklage­ ligt Fejlgreb, som vedkommende Partier bagefter maatte ønske at kunne sætte i det bedst mulige Lys. Et Forsøg i denne Retning er den Myte, som søgte „Skylden“ lagt over paa Højesterets Medlem­ mer af Rigsretten. Disse var efter den daværende Ordning 8 i Tal­ let: C. F. Lassen, H. J. Koefoed, J. C. W. Nielsen, C. Rothe, C. M. Rottbøll, J. Koefoed, F. Thomsen og F. E. Bretton; Landstingets 8 Medlemmer var: Amtmand Orla Lehmann, Dispachør Wessely, Professor H. N. Clausen, Justitsraad Flensborg, Etatsraad J. E. Lar­ sen, Justitsraad Driefer, Kammerherre Unsgaard og Grev Knuth, dog sasaledes at efter sidstnævntes Død Landstingsformand P. D. Bruun valgtes til Medlem. Frifindelsen skulde da skyldes, at Højesterets delegerede efter en Snor stemte herfor i Modsætning