AndersSandøeØrsted

300

T I D E N

E F T E R

1 8 4 8

virkning i Rigsretten med megen Tillid. P. D. Bruun, der jo var Meningsfælle, var oprindelig som Assessor Rigsretsmedlem, og da Justitiarius Lowzow kort før Tiltalebeslutningen nedlagde sit For­ mandshverv som inhabil, gav de landstingsvalgte ham deres Stem­ mer som Formand. C. F. Lassen blev dog valgt. Men efter Rigsdags­ opløsningen i Sommeren 1855 (i Anl. af Fællesforfatningsloven) skulde Nyvalg foretages, og Landstinget, der valgte først, skuffedes ved at Bruun denne Gang ikke kom med blandt Dommerne fra Højesteret. Formandsvalget faldt denne Gang paa J. E. Larsen, og ved Knuths Død fik Landstinget altsaa paany Chance for at faa Bruun ind; han vægrede sig men maatte give efter for Orla Lehmanns Pres. De inden Dommen fremkomne Bladkommentarer var allerede talende nok, og da Dommen faldt, slap et Uvejr løs over Højesteret, der havde „dømt sig selv“. „Fædrelandet“ drev det til i 30 Dage at lade „en Borger“ i sine Annoncer offentliggøre Navnene paa de 8 Højesteretsdommere, der havde formastet sig til at frifinde „det tiltalte Ministerium“. At Rigsretssagen gav Stødet til ved Lov af 8. Marts 1856 at paalægge Højesteret at levere Domsbegrundelser, som Rigsretsdom­ men havde haft, var kun naturligt. Men derefter fulgte Fuldbyr­ delsen af „Dommen over Højesteret“ . Under 14. Juni 1856 af­ skedigedes Justitiarius Lowzow og Assessorerne Stellwagen og Niel­ sen og under 21. November s. A. Assessorerne Rothe og J. Koefoed; kun Stellwagen var over 70 Aar, men den c. 80-aarige Lassen blev siddende, og der var ikke for nogens Vedkommende Tale om Svage­ lighed. Motiveringen var, at man ønskede at gøre J. E. Larsen til Justitiarius og forny Retten med Mænd, der formentes i min­ dre Grad at høre den gamle Tid til. Hensynsfuldt havde det her­ ved været, om den Lønningsforbedring, der allerede var kommen de andre kollegiale Retter tilgode, og som ogsaa erkendtes for paa­ trængende nødvendig for Højesteret, havde kunnet formilde Over­ gangen for de 5 delvis før Tiden afskedigede Embedsmænd. Men dette skete ikke, idet Lønningsloven for Højesteret med Forsæt først blev forelagt efter Afskedigelserne og gennemført næste Aar den 21. Januar.9) Af Ministeriets Akter ses, at H. C. Ørsteds Svigersøn Dahlstrøm, der var Departementschef i Justitsministeriet — som han iøvrigt den 1. Juli 1856 forlod for at overtage Stiftamtmandsembedet i