AndersSandøeØrsted

T I D E N 307 dighed, hvad Fællesforfatningen angaar“ (September 1854). Han gengiver her sine tidligere Udviklinger om Forbeholdet angaaende Slesvig i Junigrundloven og imødegaar Indvendinger af forskellige. Ogsaa efterat have forladt de aktive Politikeres Rækker gav han efter for sin Trang til at søge at paavirke det læsende Publikum eller maaske snarere til blot at lette sin Samvittighed mod en Anklage for at holde Sandheden tilbage, thi han ventede sig næppe store Resultater af sin Optræden. Det første af disse Skrifter var en lille Piece: „Endnu en Stemme ang. Hs. kgl. Højhed Arve­ prinsens Vægring ved at underskrive Fællesforfatningen af 2. Ok­ tober 1855“ (1855). Den sluttede sig til et andet Skrift af lignende Titel og understregede, at man med Urette havde forlangt Arve­ prinsens Underskrift, da han trods sit Sæde i Gehejmestatsraadet ikke kunde kontrasignere som ansvarlig Minister. Allerede den 1. Juli 1856 afsluttede han et 120 Sider stort Indlæg mod de Pla­ ner til tvungen Fæsteafløsning, hvormed Rigsdagen beskæftigede sig* «Til Belysning af Fæstesagen med særdeles Hensyn til den paa sidste Rigsdag ang. samme tagne Beslutning“ hedder Skriftet, der ogsaa meddeler Oplysninger om Sagens tidligere Behandling i Stænderforsamlingerne m. v. Prof J. E. Larsen, der før havde været imod Tvangsafløsning som et Indgreb i Ejendomsretten, gik nu ud fra en Teori om Fæsterens Medejendomsret til Gaarden, paa hvilket Grundlag man kom til, at eventuelt Salg af Gaarden ved Fæste- ledighed for en vis Andels Vedkommende skulde være til Fordel for Fæsterens Bo. Ørsted bekæmper dette af al Magt. I 1857 udsendte Ørsted „Til Belysning af den nyeste Tids skandi­ naviske Politik (130 Sider), et Æmne han ved Afslutningen af sine Erindringer havde talt om at give en særskilt Behandling. Han vender sig her mod Faren for den med Møje gennemførte og under Genvordigheder virkende Fællesforfatning, som efter hans Mening rejste sig af den skandinaviske Idé (der jo fulgtes med Ejderdansk- heden). Titelbladet bærer Tallet I, og Hæftets Indhold er da ogsaa af indledende Art, nemlig Undersøgelser om det historiske Grund­ lag indtil Begivenhederne i 1810. løvrigt fremgaar det tilstrækkelig tydeligt af Forf.s almindelige Betragtninger, at han savner den for­ nødne Virkelighedssans hos Bevægelsens Talsmænd, af hvem han særlig beskæftiger sig med H. N. Clausen og Historikeren Schiern. At han ikke savnede personlig Sympati for og Kendskab til skan­ 20 * E F T E R 1 8 4 8