AndersSandøeØrsted

308

T I D E N

E F T E R

1 8 4 8

dinaviske, navnlig norske Personer og Forhold, behøver næppe at nævnes. Samme Aar udkom „Bemærkninger til nogle efter Justitsmini­ steriets Foranstaltning forfattede Lovforslag til Omordering af Strafferetsplejen, ved Min. Skr. af 7. Dec. 1854 tilstillede den for at udarbejde en ny almindelig Straffelov for Kongeriget Danmark allern: nedsatte Komission“. Indholdet er en af Ørsted under nævnte Dato — altsaa faa Dage inden hans Ministerafgang — afsendt Skrivelse. Om Offentliggørelsen skyldes ham, er maaske tvivlsomt. Betænkningens Grundlag var Højesteretsassessor Mouriers efter en tidligere Justitsministers Anmodning udarbejdede Udkast. Betænk­ ningen forbeholder Rigsdagens Frihed til at lade Sagen hvile, hvis en Nyordning ikke antoges at ville fremme Retsplejens Formaal. Dette Standpunkt lægger Ørsted ikke Skjul paa, at han vilde ind­ tage overfor de foreliggende Udkast. løvrigt udtaler han sig med Sympati for en Forbindelse af det læge Element med det retslærde og antyder den Mulighed at anvende Meddomsmænd, som han dog ikke tænker sig deltagende i „Behandlingen“ men kun i „Paaken- delsen“, idet han som Garanti henviser til Overdomstolenes Prø­ velse. Den nationalliberale, senere konservative Politker A. F. Krieger, der kan minde om Ørsted bl. a. i det, at han forgæves søgte at samle modstridende Partier til Enighed, skrev den 12. Maj 1865 i sin Dagbog: „Det er ejendommeligt nok at se, hvorledes de gamle enten opløser sig (sædvanlig i Optimisme f. Eks. Sibbern) eller krystalliserer sig (sædvanlig i Pessimisme f. Eks. A. S. Ørsted).“ Dette er rigtigt set. Ørsted havde paa sine gamle Dage koncentre­ ret sig om sine Ideer og Meninger, udformet dem i skarp Modsæt­ ning til de anderledestænkende og vist sig beredt til at kæmpe for dem. Og det var under Pessimisme, forsaavidt som han maatte føle sig trykket af Vanskeligheden ved at overbevise andre og ved Kulde og Fjendskab hos Modstanderne. Ulykken for Land og Rige, som han frygtede som Ubesindighedens Løn, undgik han dog at opleve modsat Krieger, der fandt Udtryk i Ordene: „Aarene fra 64 maa regnes dobbelt for mig.“ 10) Men den Aktivitet og fremfor alt den religiøse Livsbetragtning, der opfyldte ham, kunde dog, som hans Erindringer viser, ikke lade Bitterheden være hans herskende Følelse. Forbindelsen med ældre og yngre Venner og den talrige