AndersSandøeØrsted

T I D E N 309 og nært tilknyttede Familie gjorde ogsaa, at han ikke i det private kunde føle sig som en ensom Mand. Den ældste af Vennerne var vel Højesteretsassessor C. F. Lassen, en anden var Professor Sib- bern. Af et Brev11) fra denne til Ørsteds Søster Fru Buli i Christi­ ania, der nylig var blevet Enke, anføres følgende, der angaar hans Fødselsdag straks efter hans Afgang som Minister: „Den 21. Decem­ ber var der stor Lykønskning hos Deres Broder endog af Damer. Politiske Angreb har ej kunnet formindske hans Venners Antal. Om Middagen var vi samlede hos Konferensraad Koefoed, der med vedvarende Hengivenhed er ham en tro Ven, som ofte gaar de Spasereture med ham, som han endnu vedligeholder, foruden at han gaar hver Morgen ganske tidlig . . . løvrigt var han ved Mini­ steriets Entledigelse kommen ud af en ikke god Stilling. Det vides almindeligen, at meget af det, som skete, og som han maatte give sit Navn til, ja stundom sætte sit Navn under, ingenlunde havde hans Bifald, men var i Strid med hans Anskuelse. Men han var i Ministeriet i Minoriteten og blev overstemt;“ det anføres, at han næste Aar vil kunne besøge Fru Buil. Fra Ørsteds Haand er der ikke mange Privatbreve. „Jeg er, som du nok ved, ikke meget for at skrive Breve,“ siger han i et Brev af 29. Juli 1851 skrevet i Christiania til H. C. Ørsteds Enke Birgitte 0 . („Gitte“ ). Han om­ taler de to sidste Gange, han var i Christiania, og Bulis gentagne Besøg i København. „Hele Huset viser mig den samme ubegrænsede Kærlighed som jeg er vant til baade her og hos Eder derhjemme . . . Lev nu vel alle I gode velsignede Mennesker.“ Et Brev af 20. Juli (uden Aarstal) fra H. C. Ørsteds Datter Mathilde til en Søster giver et lille Interiør fra Stiftamtmandsboligen i Aalborg, hvor og­ saa H. C. Andersen ventedes som Gæst: „Onkel Anders . . . spa- serede imorges ud Kl. 472, og hver Eftermiddag læser vi først for ham, derefter spaseres en lille Tur, og om Aftenen kommer L’Hombrebordet frem, der jo ikke er til ringe Opmuntring; saa- ledes gaar Tiden godt, og Onkel Anders er livlig og veltilfreds; kun længes han efter lidt mere Varme for at kunne sidde og læse ude i Haven . . . Andersen . . . nu venter vi ham paa Lørdag Middag. Det kan blive vanskeligt nok at have ham og Onkel Anders paa engang, da de begge trænger til, at al Opmærksomhed henvendes paa dem, og deres Interesser vist er temmelig forskellige. Den 11. Juni 1857 skriver Fru Scharling til Datteren Birgitte: „Onkel E F T E R 1 8 4 8