AndersSandøeØrsted

310

T I D E N

E F T E R

1 8 4 8

Anders var livlig og elskelig som altid“, og den 31. December 1859 skriver Fru Dahlstrøm til Fru Scharling: „Onkel Anders Fødselsdag var gaaet godt uden at den Uro og Sindsbevægelse, den nødvendig fører med sig, havde angrebet ham. Dahlstrøm fik til sin Fødselsdag et saa særdeles kærligt og smukt Brev fra ham, som ret vidnede om hans Aandskraft og hans klare Blik paa Forholdene. Det er tungt, at han skal opleve at se dem saa forviklede.“ Lægen Professor Otto (1795— 1879), der i de senere Aar var Omgangs­ fælle med Ørsted, har i sine „Pennetegninger“ 12) ogsaa meddelt nogle Træk af Ørsteds Billede: Han var i Samtale fordringsløs og meddelsom, han fortalte gerne men altid interessant og munter; man gjorde Stads af ham, men man kunde godt disputere med ham. Han havde fra tidlig Ungdom vænnet sig til tidlige Morgen­ ture paa Volden. Han spaserede hyppig med Professor Kolderup- Rosenvinge (1792— 1850) eller Kammeradvokat Sporon (1795— 1854) under Armen, idet han gik langsomt og syntes at trænge til Støtte. Han holdt meget af L’Hombre og havde sit ugentlige Parti med Lægen Professor O. Bang, Bankdirektør Haagen og Højeste­ retsadvokat Salicath. Hans Bopæl var fra 1851 i Kronprinsessegade Nr. 28, 1. Sal. løvrigt berettes det, at han som gammel havde noget nervøst uroligt eller distræt over sine Bevægelser, hvilket f. Eks. generede, naar der skulde optages et Daguerrotypi af Familien. Det kunde hænde ham at ville give en Niece et Kys uden at have faaet sin Cigar af Munden. Efterat have udgivet sin sidste Piece var Ørsted endnu interesseret Tilskuer til Dagens Historie men uden længere at træde frem for Offentligheden. I 1855 nedlagde han sit Hverv som Medpræsident i det kgl. Landhusholdningsselskab, der sendte ham en Takadresse for hans mangeaarige Interesse for dets Virksomhed. Præsidiet i Videnskabernes Selskab beholdt han, og af dettes Forhandlinger for 1858 S. 274 fremgaar endog, at han havde deltaget i Bedøm­ melsen af en Afhandling — der iøvrigt forkastedes — om Forhol­ det mellem Teosofi, Teologi og Filosofi. Han sad her som Dom­ mer sammen med Martensen og Sibhern, Martensen der havde erstattet ham Mynster, og Sibbern der i 1835 havde profeteret om, at han som Olding kunde komme til at give sig af med Æmner som det foreliggende. I Kriegers Dagbøger hedder det den 16. Ok